Rabarber crumble

ualmindeligt lækker opskrift på kage med rabarber.

Nu er der endelig rabarber i haven. Og der er godt nok mange af dem. Hvert fald herhjemme.
Så er det altså tid, til en rabarber crumble.. Dette er i øvrigt en god og enormt nem, allround opskrift, selve crumble dejen altså, den kan bruges til en masse ting f.eks æbler eller bær… Den smager ufatteligt godt med brombær!
Men foreløbig er det jo altså rabarber tid…

Altså: tid til Rabarber Crumble!

Opskrift på en himmels og nem rabarber crumble kage - Skårede rabarber i tærtefad.Til dejen skal man bruge :

100g Hvedemel
100g Havregryn
100g Smør
100g Sukker

Derudover :
Et stort bundt rabarber ca. 500-600g
150g sukker
1spsk majsstivelse
Og evt. vanilje

Rabarberne skylles, skæres i små stykker og lægges i et tærtefad. (Mit fad er 25cm i diameter) Så blandes de 150g sukker med majstivelse og evt. vanilje. Denne blanding, blandes i rabarber stykkerne, og så forbages de i ovnen, i 10 min ved 160grader.

Imens det bager, blander man crumble dejen. Smørret skal simpelthen bare smuldres ind i resten af ingredienserne, til det hele er nogenlunde fordelt. Når rabarberne er forbagt, spreder man crumble-dejen jævnt ud over og bager hele herligheden i yderligere 20 minutter, denne gang med ovnen skruet op på 180grader, så skulle dejen gerne være gylden og saften fra rabarberne begynde, at boble op i siderne…

Rabarber crumble serveres lun, med flødeskum eller cremefraiche, evt. iblandet lidt vanilje.
Det er simpelthen himmelsk…

Hjemmelavet rabarber crumble, med flødeskum.

– Lærke / Æ

6 Comments

Skriv en kommentar