Figen crumble!

Har du mange figner i haven, og leder du efter en nem dessert eller kage opskrift, hvor de kan indgå? Så er du kommet til det helt rette sted! Det her er figner med crumble dej. Altså en smuldre-figenkage. Ligesom smuldre æblekage, bare med figner, kan man sige.
Will it crumble? – Svaret er ja! 😀

Figner fra haven kan bruges til en super nem dessert eller kage opskrift med crumbledej og is, flødeskum eller cremefraiche

En anden klassisk dessert opskrift med figner, er jo at flambere dem i Pernod… Hvis man ikke kender Pernod, er det en slags likør, der smager af lakrids. Og det klæder fignerne rigtig godt!
Hvis man synes, kan man måske opgradere sin figen crumble, ved at flambere fignerne i Pernod inden man lægger dej på og bager dem. Det kunne jeg godt finde på, næste gang! ?

Opskriften!

Ovnen tændes på 180 grader ved varmluft.

Først fjerner man lige det yderste af den grønne stilk på fignerne. Hvis noget af skrællen ikke er så pæn, skæres dette også væk. Og så skæres fignerne i halve eller kvarte, og lægges tæt, i et fad i ønsket størrelse. Det behøver ikke være et tærtefad. Det skal bare være ovnfast.

Figner fra haven i en nem crumble opskrift der kan laves både glutenfri, laktosefri og vegansk

Mængden af dej kan justeres efter hvor stort et fad, og hvor mange figner, man bruger. Af portionen af dej, der bliver af denne opskrift, er der til et tærtefad på ca. 25cm, men den kan nemt laves både større og mindre, da mængden af ingredienser er ens! Det ser nemlig sådan her ud:

100g mel
100g sukker
100g havregryn
100g smør

Man kan derved også tage f.eks 60g af hver i stedet, eller 140. Eller 500g af hver, hvis man skal lave en rigtig stor kage. Større kager skal nok bage lidt længere tid, men bortset fra det, kan man lave lige den størrelse man vil! Og man kan også dele dejen og fignerne op, og portionsanrette kagerne i mindre fade eller små kokotter. 😀

Opskriften kan også nemt laves glutenfri, hvis man bruger glutenfri havregryn og skrifter melet ud med en glutenfri type. F.eks. boghvede.
Og lige sådan, kan den laves vegansk og laktosefri, hvis man skifter smørret ud.

Figencrumble bage i ovnen - nem opskrift med figner fra haven

Alle ingredienserne til dejen smuldres sammen med fingrene, indtil alt er rimeligt jævnt fordelt, og der ikke er nogle hele smørklumper eller tør mel. Så fordeles dejen over fadet med figner og kagen bages i den forvarmede ovn, ved 180 graders varmluft, i 20-30 minutter, til den er fin og gylden og fignerne er blevet møre og saftige!

Kagen serveres lun med is, flødeskum eller cremefraiche, måske en vegansk eller laktosefri version, evt. blandet med en smule vaniljesukker.

Opskrift på hjemmelavet crumble kage med figner! - Saften fra figner bliver bagt til den dejligste søde sirup-agtige sauce i denne dessert der kan serveres med is, cremefraiche eller flødeskum!

Alle mine crumble opskrifter er samlet i dette link, hvis man er i ude efter inspiration til hvad man ellers kan putte i de her super-nemme crumble-kager, – Det er nemlig ikke så lidt! 😉

 – Lærke

Skriv en kommentar