Hvad laver jeg? – April

Der sker faktisk en hel masse spændende småting. Udover, at jeg forsøger, at nyde hvert øjeblik af foråret og få luftet kajakken og mine rulleskøjter, så er jeg selvfølgelig i gang med diverse krea-projekter og jeg er blevet den lykkelige ejer af en bagemaskine.
Og apropos foråret, har jeg lige taget rabarber ind, til jordbær/rabarber marmelade…

rabarber

Mere om rabarberne

Jeg har været i gang med et lille eksperiment, med vores rabarber. Jeg læste et sted, at hvis de stod mørkt og lunt, så ville de vokse hurtigere og stænglerne ville blive mere røde.
Altså satte jeg, på et meget tidligt tidspunkt i foråret, et par spande over nogle af de skud, der lige akkurat var dukket op af jorden. Og det må siges, at have haft en effekt. I hvert fald, har rabarberne inden under, efterhånden formået, at løfte spandene et godt stykke i vejret og de temmelig store sten, jeg havde lagt ovenpå, har de skubbet af.
Fine ser de også ud. I dag blev det, som nævnt, kun til en god portion jordbær/rabarber marmelade, til det nybagte brød. Hvilket selvfølgelig ikke, er helt til at kimse ad, men jeg skal også snart have lavet rabarber crumble. 😀

Om bagemaskinen

Apropos eksperimenter og det der nybagte brød, så har jeg, ja, arvet en bagemaskine.
Det var første gang i går aftes, at jeg skulle prøve den og jeg fik assistance af min far.
Det lykkedes mig, at finde en brugsanvisning på nettet, og en opskrift, som jeg selvfølgelig ikke fulgte helt…
Maskineriet blev gjort klar og sat i gang, det var egentlig rimelig nemt, og så gik vi i seng og håbede på det bedste.
Da jeg stod op i morges, ved 7 tiden, var det første, jeg blev mødt af, da også duften af nybagt brød. dejligt! 🙂
Det har en rimelig mærkelig form, brødet, men bortset fra det, var det faktisk udmærket. Taget i betragtning hvor hurtigt og let det egentlig var og at det var første forsøg.
Det skal klart prøves igen. Jeg har ellers være ret skeptisk overfor hele konceptet og tænkte, at det nok ikke var noget, man ville få brugt ret meget. Det er jo en temmelig stor og klodset maskine, men hvis skidtet virker, er det da lidt sjovt. 🙂
Tilføjelse: Nu har jeg lært den lidt bedre, at kende og jeg har skrevet et indlæg om bagemaskinen!

Poi..!

Noget helt andet er, at jeg er begyndt, at træne lidt med poi’er igen. (Det skulle man tage at google, hvis man ikke ved hvad det er)
Det er noget, jeg vender tilbage til med jævne mellemrum. Fordi jeg synes, det er sjovt og jeg har lige lavet mig et par nye poi’er af perlekugler. De er lidt ligesom små kometer og jeg synes egentlig, at de er blevet ret fine, selvom de nok er lidt til den letvægtige side.
Jeg plejer, at øve med et par lange, grønne sokker med en golfbold i hver. Ja, det giver lidt blå mærker, ind imellem, men det fungerer ret godt, på trods af det.
Skal det være rigtig fint, bliver det med knæklys eller ildpoi’er, men det fungerer jo bedst i mørke. Jeg må også have lavet mig et par flagpoi’er en dag. 🙂

komet,poi

Ellers…

Bortset fra alt det, er jeg også i gang med, at sy lidt på en kappe, til festivallen, Roskilde festival altså, (Vi er ved, at bygge en borg) samtidigt med, at jeg syr flere grydelapper til genbrugsbutikken, hvor jeg er frivillig, og hele min mors køkkenbord flyder, faktisk stadig, med perler og andre smykkedele. Jeg er vidst blevet fanget af det med, at lave perlekugler.
Og nu vi taler “fanget”, for også lige, at komme ind på, noget helt andet, så er jeg på mærkværdig vis blevet lidt bidt af Geocaching.
Skattejagt, mere eller mindre. Det er tilfredsstillende og sjovt, på en meget underlig måde. Man bliver helt glad i låget af det, på en dejligt, barnlig manér. ^_^ Og så får man i øvrigt set, en masse nye steder og en hel masse, af det fantastiske forår. Det kan varmt anbefales. 😉

Jeg fik forresten nye rulleskøjter sidste år. Af Bjarken ^_^ Dem har jeg vidst ikke fået vist.
Farven er jeg ikke ret glad for, men de kører som en drøm!
Geocaching i rulleskøjter, er dog, ikke nødvendigvis, nogen udpræget god idé, men de blev altså renset, da jeg kom hjem 😉

rulleskøjter
Og ja, jeg har shorts på. 🙂
Jeg er i gang med at tage “Viking”-mærket, til spejder, hvilket betyder, at jeg skal gå med bare ben/knæ i et år. Jeg er færdig i Oktober. 😀

– Lærke