Der sker faktisk en hel masse spændende småting. Udover, at jeg forsøger, at nyde hvert øjeblik af foråret og få luftet kajakken og mine rulleskøjter, så er jeg selvfølgelig i gang med diverse krea-projekter og jeg er blevet den lykkelige ejer af en bagemaskine.
Og apropos foråret, har jeg lige taget rabarber ind, til jordbær/rabarber marmelade…
Når nu der er kørt en masse kage indenbords, her på bloggen, så kan det være en god idé, lige få forbrændt noget af det igen… 😉
Ej, det er nu ikke kun derfor, jeg kører på rulleskøjter. Jeg holder faktisk generelt meget af, at motionere, og rulleskøjteløb er virkelig sjovt! Det har jeg syntes siden jeg var barn, og så har det nok bare holdt ved. Til at starte med var de her Atlanta rulleskøjter min fortrukne model, og dem har jeg da også slidt 4 par af, helt ned! Fordelen var dog, at de ind imellem kan findes i genbrugsbutikker til 20-40 kr… Nu har jeg dog fået mig et nyt, smartere og hurtigere par. 😛
Men man behøver jo egentlig ikke, have det helt “rigtige” og meget dyre udstyr, for at komme ud i verden. Motion skal helst være mest sjovt. Det er min holdning til den slags. 🙂