Græskar frikadeller

Ja, du læste helt rigtigt… Ikke “græske” men “græskar frikadeller”. Og ikke hokkaido. Det kan man helt sikkert også godt bruge, men idéen er, at vise, at man faktisk, sagtens, kan bruge fyldet fra de der græskarhoveder, som man laver til Halloween.
Jeg driver min egen lille kamp imod madspil, nemlig, og til det er frikadeller faktisk helt geniale. Man kan putte hvad som helst i. Grønsager, smuldret brød, forskellige mælke produkter, ost, pålægsrester, æggesalat, dressing, sovs. Hvad som helst! Også kan man krydre dem lige som man vil.
Frikadeller bliver aldrig kedelige! 😉

Græskar frikadeller

Men her, er de altså “bare” med græskar, og det er egentlig ganske simpelt. Hvis man undlader græskarret og måske tilføje en sjat mælk i stedet, så har man en helt basis frikadelle opskrift. Men brug endelig det der græskar og/eller andre rester, hvis i har det. 🙂
Og lav endelig portionen mindre, hvis i ikke har brug for helt så mange frikadeller…

Af dette fik jeg ca. 20, rimelig store, græskar frikadeller :

1 kg hakket svinekød (Kan sagtens skiftes ud med f.eks kyllingefars)
2 æg
1 løg (Vi havde kun et rødløg, men farven er sådan set underordnet)
250-300 g græskar fyld
150-200 g havregryn
Salt og peber

Løget blendes, eller hakkes fint, sammen med græskar fyldet, og alle ingredienserne røres grundigt sammen, i en skål. Derefter varmer man en pande op, ved middel varme og kommer godt med olie eller smør på. Så former man frikadellerne med en ske, (der er lidt forskellige metoder, jeg gør det i hånden) og så lader man dem stege, og vender dem et par gange undervejs, indtil de er gennemstegt. (Uden at de, selvfølgelig, bliver brændte eller tørre)

Frikadeller er selvfølgelig oplagt, at spise til aftensmad, men de smager også godt til frokost, både varmet og kolde, det gør dem vildt velegnet til madpakker og picnic, og det gælder altså også disse græskar frikadeller. Selvom oktober måske ikke lige er picnic sæson. 😉

Lækker græskar frikadelle, hapsGræskar frikadeller med coleslaw

Det er nærmest blevet en tradition, herhjemme, at man spiser coleslaw til frikadeller.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes nu, det passer meget godt til. Og det er faktisk også en ret god “oprydnings salat” 😉

– Lærke

One Comment

LÆRKES BESYNDERLIGE WEBUNIVERS AT lave et græskarhoved OG hvad man kan bruge fyldet til.

[…] NU til det der madlavning, jeg lovede. Jeg fik vidst sagt, at græskar smager godt. Hvis man smager et stykke råt, bliver man nok en smule skuffet, for sådan set, smager det ikke, af så meget. Det smager lidt sødt og så smager det af græskar. Jeg har ikke rigtigt nogen anden måde, at forklare det på. Men det fungerer godt i bagværk. Der smager det altså dejligt. F.eks i en græskar crumble eller i græskar muffins Det er lidt ligesom squash i en Squash kage eller gulerødder i gulerods boller; det tilfører en rigtig lækker fugtighed, der gør, at lækkerierne holder sig saftige længere. Og der er jo også, alle de andre ting, man kan putte det i, som f.eks suppe eller frikadeller… […]

Reply

Skriv en kommentar