Tortilla ruller m laks.

Her er en supernem forret, som i øvrigt også er ret velegnet at transportere. Så den egner sig vældig godt til picnic. Nogen har nok set det før, men jeg synes lige opskriften skulle være med her alligevel! Det går i alt sin enkelhed ud på at rulle røget laks, og andre lækkerier, ind i tortilla pandekager og skære dem i mundrette hapser. Overskriften siger laks, men man kan også sagtens lave dem med f.eks Serranoskinke, panchetta eller tyndt skåret chorizo. 😀

Opskrift på mundrette hapser med laks el.

Fyld i tortilla ruller

Man skal selvfølgelig først og fremmest bruge nogle tortilla pandekager til det her projekt. Jeg kan godt lide at bruge fuldkorn. Man kunne også f.eks lave dem med glutenfri tortillas.
Derudover nævnte jeg tyndt skåret skinke, pølse eller røget laks.
Gravad laks kan også godt bruges, evt. i sammenhæng med lidt mere dild og andet der passer dertil. Sennepssauce måske? Generelt må man jo tænke på hvilke ting der smager godt sammen. Jeg kan godt lide, også at have lidt grønt i, i form af spinat, rucola el.
Man skal også bruge noget til at klistre det hele sammen med. Flødeost er ideelt. Man kan bruge en natural version, pikant, hvidløg eller med anden smag.

Man laver sådan set bare rullerne ved at smøre et passende lag ost i først. Det skal smøres helt ud til den yderste kant, så det klistrer ordenligt, når man ruller tortillaen sammen. Så putter man sit resterende fyld i, så det ligger i et tyndt jævnt lag. Det skal godt ud i det der bliver enderne, men skal helst holdes lidt fra kanten, så tortillaen kommer til at klistre med osten.

Når de er rullet stramt sammen, kan man lade dem hvile lidt, hvis man ikke skal bruge dem med det samme. Ellers skal de bare skæres i skiver og serveres. Og som sagt er de super fine at have pakket i en madkasse med på skovtur. Man kan evt. vente med at skære dem, hvis man er bange for at de skiller ad. Men derved er det altså også en forret eller appetizer, man sagtens kan lave lidt på forhånd og gemme i køleskabet. 🙂

 – Lærke

Skriv en kommentar