Rødbede tzatziki

Tzatziki er megalækker! Altså.. Det behøver man jo ikke at synes, men jeg går ud fra at i, der læser med, er endt lige præcis her, fordi i godt kan lide tzatziki? 😉
Problemet er bare at agurker jo ikke, i hvert fald ikke naturligt, er i sæson hele året, i Danmark. Her i efteråret og vinteren er rodfrugter tilgengæld i sæson og dermed også rødbeder, som jeg normalt er lidt for dårlig til at få brugt til ret meget, andet en at bage i ovnen, sammen med en blanding andre rodfrugter. Og det er egentlig synd, for rødbeder kan altså mere end det. Og det er den her rødbede tzatziki et godt eksempel på!

Super nem opskrift på rødbede tzatziki!

Jeg har næsten dårlig samvittighed over at det her indlæg alligevel blev så langt, for det er faktisk en super nem og hurtig opskrift!
Nærmest uanset om man er på en eller andet bestemt form for kur og hvilken, kan opskriften varieres så den passer! Medmindre man ikke kan spise rødbeder, men så kan de også skiftes ud med noget andet. Squash f.eks.
Men den yoghurt man bruger, kan være fedtfattigt, måske skyr el. Noget med højt fedtindhold, græsk inspireret yoghurt eller endda cremefraiche. Og der findes selvfølgelig også veganske og laktosefri muligheder. 🙂

Det passer rigtig godt til forskelligt kød synes jeg, lige fra bøffer til frikadeller, men også alt fra ovnbagte kartofler til friske grønsagsstave!

Ingredienser til rødbede tzatziki

Hvor mange mennesker der bliver til af denne portion, afhænger lidt af hvad man vil bruge det til. Om det er primær tilbehør eller salat til et aftenmåltid, eller om det f.eks mere er tiltænkt som dip.

Rødbede
Yoghurt
Salt og peber
Og tilpas mange fed hvidløg til ens egen smag!
Jeg brugte 2 fed hvidløg til en stor rødbede. Hvidløg kan også helt undlades.
Man kan også tilføje æble. Det giver en sødme, jeg synes klæder rødbeden rigtig godt. Også kan man smage til med lidt citronsaft hvis man synes. 🙂

Jeg dræner hverken rødbeder eller yoghurt for væske. Det kan man gøre, hvis man synes tzatzikien skal være lidt mere cremet.
Det eneste der er at gøre, er selvfølgelig at skrælle rødbeden, rive den groft og komme den i en skål. Deri rører man en passende mængde yoghurt til man synes det revne rødbede er dækket godt. Også smager man til. 🙂

tzatziki med rødbede

Det kunne næsten ikke være nemmere, og så er farven tilmed superflot! 😀

  – Lærke

Skriv en kommentar