Disse pizzaer er nok de nemmeste, små pizzaer, du nogensinde vil møde!
Skulle du nogensinde møde nogen, der er nemmere, må du straks fortælle mig om det, for det vil jeg godt høre om! Og det ville overraske mig enormt… 😀
Hvad gør de disse små pizzaer så nemme?
Der skal ikke hverken æltning af hjemmelavet dej, eller udrulning af færdigkøbt dej til! Bundene i disse pizzaer består nemlig af pitabrød!
Jeg kan godt lide at bruge fuldkorns pitabrød, bare for at sikre den lille smule sundhed, jeg nu kan. Men jeg vil tro, at de fleste pitabrød kan bruges! 😉
Alt man skal gøre er at fordele pitabrødene på en bageplade, med bagepapir, og putte det fyld på, man allerbedst kan lide! På den måde er det en virkelig nem mad-idé, man kan lave sammen med børn, synes jeg! I og med at det er hurtigt, og børnene selv kan være med, både i en beslutnings proces, men også i udførelsen!
Voksne kan dog også sagtens få noget godt ud af det! Det bestemmer fyldet jo…
Fyld på mini pizzaer!
De fleste laver nok pizza med tomat sovs nederst, ikke også? Så det har man selvfølgelig brug for. Det kan jo købes færdigt, men man kan også bare bruge noget salsa, tacosauce, hakkede friske tomater eller tomatpuré.
Man kan også blande noget selv, af tomatpuré, revet eller finthakket løg, hvidløg og krydderier, som basilikum og oregano. Det er ganske nemt og smager virkelig godt. 🙂
Hvad man end vælger af tomat, smøres det ud, i et passende lag, på hvert pitabrød, og så putter man ellers bare resten af sit fyld på. Skinke, pepperoni, bacon, champignon, kartofler, artiskokker, jalapeños, revet ost, gorgonzola, ananas… Lige hvad man bedst kan lide.
Måske kan man i øvrigt bruge mit tip, til at skære fine skiver af f.eks kartofler og champignoner med en æggedeler.
Når man er færdig, med at fylde på, bages de små pizzaer, ved 250 grader i ovnen, indtil osten er smeltet og gylden i hvor høj grad, man nu kan lide det. Og så er det spisetid! Men pas på, for pizzaerne er meget varme, når de kommer ud af ovnen! 😉
En anden nem måde, man kan lave mini pizzaer på, er ved at stikke mindre cirkler ud af tortilla pandekager, med en udstikker eller et glas, og bruge dem som bund. Det giver nogle yderst delikate små pizzaer, som fungerer virkelig godt som appetizer, forret eller som lidt sjovt til en børnefødselsdag. 🙂
Faktisk rigtig smart at bruge pitabrød, det vil jeg huske 🙂
Og så er de gode som madpakke.
God weekend og glædelig 3.advent.
Velkommen forbi mit univers og velkommen til at deltage i jule giveaways.
Maria
De er nemlig rigtig gode til madpakke. 🙂
Tak skal du have og rigtig god jul til dig også! 🙂