Her er en lille guide til, hvordan man kan lave små kors af papir, som kan bruges til pynt i alle mulige sammenhænge! I konfirmations bordpynt, synes jeg, de er rigtig oplagte, men man kan pynte dem, og lave dem i forskellige størrelser, så de kan f.eks. også bruges som julepynt eller noget helt andet. 🙂
Her er en lille guide til, hvordan man kan folde servietter, der ligner skjorter. Det er ret nemt, så det tager ikke vildt lang tid, selv hvis man skal folde en del stykker til en større begivenhed. Og de er f.eks super oplagte til konfirmation, svendegilde, eller måske studenterfest? 🙂
Borddekoration i fine, feminine temaer, synes jeg, er super nemme, men det her er altså mit bud på noget lidt mere drenget. Det kan stadig gøres super fint, med lidt afklip fra haven; planter gør sig jo godt i borddekoration. Og på den måde, kan man sagtens gøre det super enkelt, fint, og til en pris, der ikke er helt vanvittig. Mit dekorations forslag her, har ikke kostet mere end servietterne. 😉
Jeg er altid på udkig efter sjove, anderledes og pladsbesparende opbevaringsmuligheder, til alle mine krea-ting, garn, stof, papir, hvad end det måtte være. Men også til andre ting i huset. Og den her idé så jeg, og tænkte: Det var smart! Og helt lige til!
Nu hvor man jo skal bruge net, i stedet for plastikposer til indkøb osv. har vi herhjemme akkumuleret et regulært lager af net! Som er fine og brugbare. Men helt ærligt, så har vi flere end vi nogensinde kan få slidt op. Også fordi jeg har syet en hel del selv! 😛 Men så kan nogen af dem bruges til dette her!
Det går i alt sin enkelthed ud på at hænge dem op på en væg. Og det er der, som sådan, ikke meget guide til, men måske lidt tips og inspiration. 😉
Cykelslange armbånd kan laves på uendeligt mange måder. Det her er en guide til hvordan jeg har lavet dem, så du selv kan lave dem på denne måde, eller måske finde inspiration til at lave dem på din egen måde! 😀
Man kan også lave halskæder, øreringe og andre smykker af cykelslange! Mere om det i indlægget! 😉
Nu er det vidst ved at være på tide, at i får en reel opskrift på tapetklister af mel, som laves i mikroovn! Den oprindelige opskrift jeg har, laves jo egentlig i en gryde, og det kan have sine fordele. F.eks. er det nemmere at undgå klumper. Tilgengæld tager det længere tid, og gryden skal vaskes op efterfølgende! Nogen steder har man lettere adgang til en mikroovn. Nogen steder har man kun et komfur. Så opskriften i gryde findes altså stadig! Men for at være helt ærlig, så laver jeg det efterhånden selv kun i mikroovnen. 😅
Her er et lille upcycling trick til reparation, og evt. forlængelse, af bukser, der er blevet for korte, eller har huller på knæene. Eller begge dele.
Jeg troede et godt stykke tid, af min drengs liv, at det der med huller på knæene, var en myte… Ak. Hvor naiv har man lov at være!? 🙄
Nu er han 4. Snart. Og der er huller på ALLE hans bukser!
Her er lige et hurtigt indlæg mere om servietter! Nemlig hvordan man kan folde servietterne, så de ligner konvolutter eller kuverter, som en dekorativ måde at lægge servietten på, eller ved, tallerkenen.
Kuverterne er super nemme, så man kan hurtigt nå at lave mange! Hvis man f.eks. skal lave til en hel konfirmation, bryllup, barnedåb eller et andet stort arrangement! Og de kan selvfølgelig varieres efter temaet! 🙂
Hvis man har en velkomstsang til sit arrangement, som man jo tit har til f.eks. konfirmationer, er det super oplagt at lægge denne ned i serviet kuverterne! 😀
Her er en lille guide til, hvordan man kan lave kors af perler! De er super nemme at lave, og oplagte til f.eks konfirmation. Både til smykker, halskæder, øreringe og lignende, men de kan også bruges som pynt! Bordpynt, eller hængende pynt, for de kan laves i mange forskellige størrelser, og selvfølgelig i lige de farver man synes! 😀
Jeg er kommet til at købe en alt for stor pakke krympleplast! 😅 Så jeg har efterhånden eksperimenteret med en del forskellige ting! Deriblandt flag, og her altså i form af flagranker, som kan bruges til fødselsdags pynt! Man kan lave dem med navn på, men hvis man ikke nødvendigvis vil have én liggende til hvert familiemedlem, kan man også lave dem uden! Så er de mere anvendelige til alle fødselsdage og andre festligheder!
De kan også bruges som en virkelig fin hjemmelavet dåbsgave, med barnets navn på selvfølgelig, som kan bruges til mange, mange fødselsdage i årene frem! 🥰
Det her er en supersimpel idé til, hvordan man kan lave sine egne ørestikker af krympeplast med fine motiver, der er klippet ud med stansejern. Der findes så mange forskellige stansejern, der er SÅ søde! Blomster, sommerfugle, stjerner, juletræer, puslebrikker… 😍
Her er en guide til lidt forskellige måder, man kan lave papmache æg på. – Ikke Fabergé, nej. Papmache! 😉 Omend man, med lidt snilde, nok kan dekorere sig til noget, der ligner. 😉
Papmache æg er superfine til påske, og kan laves i alle mulige afskygninger! Forskellige størrelser kan laves på forskellige måder. Og alt efter hvilken form man fortrækker på sit påskeæg, er der også nogle variationer! Men det er både super nemt, og så koster det stort set ingenting at lave!
Jeg bruger altid hjemmelavet tapetklister af mel! Og selvfølgelig genbrugspapir. Det behøver ikke at være avis! Alle mulige typer papir kan bruges. 😉
Vi har noget med papkasser herhjemme… 😂
Sååå.. Her er måske lidt inspiration til en sjov og nem idé til børneunderholdning, som man kan gøre så lidt eller meget ud af som man vil.
Alle papkasser kan nemlig være sjove, men her vil jeg godt vise hvordan man kan bygge legehuse, som er meget anvendelige til alt muligt og til alle mulige aldre! 😀
Det er en billig og bæredygtig måde at få noget nyt og spændende at lege med. Og hvis det er trangt med pladsen eller den går i stykker, så kan man jo bare smide den ud, når man bliver træt af den! Eller starte forfra med en ny kasse! 🙂
Jeg har fået syet mig selv nogle genanvendelig kaffefiltre! Det er faktisk et supernemt lille projekt!
Man kan sagtens sy dem i hånden, hvis man ikke har en symaskine, men med maskine tager det virkelig ingen tid! 😀
Franske sømme er en måde at sy sømme på, hvor man syr to gange, således at alle trevler i kanten af stoffet bliver gemt godt væk inde i sømmen.
Sømmen bliver derudover lidt stærkere, og det kan være en god søm at bruge i fint tyndt stof. Så det er altså både en dekorativ og funktionel søm! 😀
Det her er en super nem idé til et hjemmelavet ur! Det er nemlig lavet på en hjulkapsel.
Så er man til unik, funktionel genbrugskunst, eller er man mekaniker eller bil entusiast, eller kender man sådan en, der kunne syntes, sådan et ur var sjovt? Så er man kommet til det rette sted! 😀
Det her kommer måske til at virke sådan lidt manisk, fordi min glæde ved magneter er lidt urimelig.. men prøv lige at se her! 😂
Magnetiske glas! En genial, overskuelig og super dekorativ opbevarings mulighed. Måske specielt hvis man ikke har så meget plads!
Aerial yoga eller hænge yoga er blevet ret populært, og med god grund! Jeg kan sige af erfaring, at det er sjovt! Og det er udfordrende og effektivt. Man behøver faktisk heller ikke ret meget for at komme i gang med det, udover en yoga gynge og et sted den kan hænge. Der er bare det ved det, at sådan en yoga gynge, yoga sele, og specielt en yoga hængekøje er ret dyr. Og hvis man ikke er helt sikker på, at det der hængeyoga er noget for én, så er det nok ret mange penge for de fleste. Det var præcis sådan jeg havde det. Og hvad gør man så? Jamen man laver da en selv. 😉
Jeg syntes vi manglede lidt bordpynt til nytår i år. Så jeg har lige lavet mig nogle stjerner, af hjemmelavet selvhærdende ler, der skal træde i stedet for det velkendte konfetti, der ellers tit pryder bordende til nytår!
Det var et nemt og hyggeligt projekt, og stjernerne kan genbruges mange år i fremtiden! 🤩
Det her er en lille teknik, man kan bruge til at støbe ting af resin, i f.eks creoler eller ringe af metal mm. Så man får en klar “rude” inde i en ring, som man kan støbe blomster, glimmer, billeder, klistermærker, glansbilleder eller måske frimærker ind i.
Når man lægger en metalring på et fladt underlag, kan man nemlig hælde resin i, uden at det løber ud af ringen! Selvom den ikke er lukket i “bunden”. Jeg ved ikke om overfladespænding er det ord, der beskriver det bedst, her kan det være vi skal have nogle nørder på banen, med et begreb der dækker bedre, men i hvert fald bliver resinen holdt inde i ringen. Og det er smart!
Resin kan rigtig mange ting! Og en af dem er altså at støbe smykkedele fast i ting som muslinger og sneglehuse! Sø-sneglehuse specielt, synes jeg, er helt enormt fine, og absolut værdige til at få plads i smykker af forskellige arter! Så sneglehusene er jo som sådan ikke hjemmelavede, men man kan stadig få de fineste hjemmelavede smykker ud af dem! Og det er lige det jeg vil vise her! 😀