Gul sagosuppe

Opskift på gul sagosuppe.

Det er vidst mest min fars fortjeneste, at vi ind i mellem spiser denne småspøjse og gammeldags ret; Gul sagosuppe.
Det smager faktisk ret godt. Og jeg synes, det er sjovt at lave og spise sådanne ting, fra den gang mine forældre var børn, eller tidligere, og som desværre efterhånden er glemt i lidt for høj grad. Så her får i det altså. 🙂

Sagogryn er sådan lidt en sjov ting. For der findes forskellige slags. Danske sagogryn består af 100% kartoffelstivelse. Men egentlig kommer sagogryn vidst nok fra en sagopalme.
Om det gør nogen forskel præcis hvilken stivelse, grynene er lavet af ved jeg ikke, for det er i bund og grund ren stivelse!

Jeg har fået ret mange forespørgsler på, hvor man kan købe sagogryn henne, og har også forhørt mig flere steder uden succes. Det er altså blevet sværere at få fat på sagogryn, men det sidste sted jeg så dem var i Meny. En fætter der ser sådan her ud…

Sagogryn fra sagopalmen - købt i meny

Man kan godt lave andre varianter af sagosuppe og sagovælling, men…

Til gul sagosuppe skal man bruge:

1 liter vand
50g sagogryn.
4 æggeblommer
100g sukker
Og saft af en citron

Man kan også tilsætte revet citronskal, romessens eller sherry, hvis man kan lide det, men det plejer jeg ikke at gøre.

Man starter med at bringe vandet i kog i en gryde. Så drysser man sagogrynene i, mens man pisker. Så sætter man et låg på og lader det koge i ca. syv minutter, til sagogrynene er vokset og blevet mere gennemsigtige.
Imens det koger pisker man æg, sukker og citronsaft sammen i en skål. Når sagogrynene er kogt færdig, hældes den kogende masse langsomt i æggene, imens der piskes grundigt.

Den færdige gule sagosuppe, serveres med rosiner eller svesker..
Vi plejer at spise det til forret. For nogen vil det måske give mere mening at få det til dessert, da det jo nok er en lidt sød ret! Det må man selv afgøre.
Jeg ved godt, det ser virkelig mærkeligt ud, men det skal i altså ikke lade jer snyde af! 😉

Opskrift på gammeldags gul sagosuppe med rosiner.
– Lærke

5 Comments

Hej 🙂
Undskyld, den lidt lange svartid. Jeg håber, du selv har fundet sagogrynene i mellemtiden. Hvis ikke, håber jeg så, at jeg alligevel kan hjælpe dig lidt.
Jeg vil tro at sagogryn kan købes i de fleste velassorterede supermarkeder. Kvickly og sådan, har det ret sikkert og hvis jeg ikke tager helt fejl, står det i afdelingen med mel og sukker. 🙂
Mvh Lærke.

Tak fordi du fik mig til at huske min højt skattede øjensuppe. Jeg må genopfriske oplevelsen 🙏🏻

Fik fat i de “ægte sagogryn”. Disse koger ikke ud, hvilket giver et lille problem. Ved forholdet 1 liter vand til 50 g sagogryn, bliver suppen ikke ensartet jævn efter kogning. Vandrig i toppen med grynene blivende i den nedre del af suppen. Alle grynene var faste og gennemsigtige, som jeg husker det fra første gang jeg smagte gul sagosuppe, d. 5 maj 1945, som 8 årig dreng. Dørene stod åbne til alle lejlighederne, grundet befrielsen, og jeg blev inviteret ind hos nogle fremmede mennesker, og budt på en ukendt ret: GUL SAGOSUPPE.!!
Jeg skal nu lave retten for anden gang, og vil bruge samme forhold igen. Denne gang vil jeg prøve at koge grynene længere, selv når de syntes færdige = klare.
Så får vi se …
Kjeld Børager

Hej Kjeld. Tak for dit input, og den spændende historie! Jeg glæder mig over, hvis jeg har kunne medvirke til et nostalgisk øjeblik! Omend resultatet måske ikke helt er blevet det samme.
Du er velkommen til at vende tilbage, og fortælle om sagogrynene så blev mere “møre” af den længere kogetid, (det var netop min tanke, imens jeg læste din kommentar) eller om man simpelthen må tilføje flere gryn til mængden af vand, hvis man bruger den type gryn du har. 🙂
De venligste hilsner Lærke

Skriv en kommentar