Om reklamerne på bloggen

Dette indlæg indeholder en hel del affiliate links. Og endnu mere information om hvad det er for noget.

Det handler mest om hvordan man kan støtte mine roderier. Hvis man gider. 😉

Jeg bryder mig egentlig ikke om at reklamere. Det irriterer mig når sider er plastret til med annoncer. Men det er nu engang en måde at tjene lidt penge, på det arbejde man lægger i en blog. Og der er lagt mangemange timer her, i årenes løb. 😊
Derfor ønsker jeg ikke, at balancen, mellem indhold og annoncer, tipper i annoncernes retning. Og jeg forsøger dermed primært at gøre det på en måde, der er relevant og inspirerende. Jeg vil gerne have reklamer, som jeg selv har udvalgt, for steder hvor jeg har handlet, og altså ting jeg kan stå inde for. Det føles mere ærligt, og jeg håber det vil give jer mulighed for at støtte mit blogprojekt, hvis i har lyst, uden at jeg behøver at gøre opmærksom på det hele tiden 🙂
Der kommer ikke til at opstå en lind strøm af indlæg, der kun har til formål at reklamere. – Det gider jeg ikke selv, og jeg forstiller mig heller ikke, at det er noget i læsere vil finde interessant! Det er vigtigt for mig, at det jeg reklamerer for, passer ind i det jeg laver. Ikke den anden vej rundt. 🙂

Om reklamerne

Lige nu findes der stadig to slags reklamer på bloggen. Google Ads, som er tilfældige reklamer udvalgt af Google, hvor jeg tjener en bette lille smule pr. besøg og lidt mere pr. klik. Det har jeg ikke ret meget styring over, og det er en reklametype, jeg egentlig ikke er særlig glad for. Derfor er her også kun et par enkelte af disse.
Den anden slags er affiliate annoncer, som jeg altså selv har udvalgt, og hvor jeg kun tjener noget hvis i læsere klikker på annoncen, og derefter selv vælger at købe noget fra pågældende side. Det vil reelt sige, at man trygt kan gå ind og undersøge siderne, og man betaler ikke noget som helst, med mindre man selv finder noget, man gerne vil købe. Først i så fald, går en lille procentdel til mig. 🙂

Udover reklamebannere og annoncer, kan det også ske, at jeg linker mere specifikt i nogle af mine blogindlæg. -Hvis det er relevant. Jeg lover, at jeg nok skal gøre opmærksom på, hvis de links er noget jeg kan tjene penge på. Jeg ønsker på ingen måde, at nogen føler sig snydt eller irriteret. Det skal også dermed siges, at alle links der ellers findes her på bloggen IKKE er reklame.
Hvis ikke der står noget om det, er det bare mig, der har fundet noget, jeg gerne vil dele, eller links til andre af mine egne indlæg. 🙂

Hvordan får man reklamer på sin blog?

Den side jeg får mine affiliate annoncer fra hedder Partner-ads. De har en hel liste af samarbejder med en lang række Danske virksomheder, og formidler altså den her mulighed for at få annoncer. Via dem, kan man ansøge om aftaler man selv udvælger.

Partner-ads selv kan faktisk også give mig, eller dig, en bonus, hvis man skaffer dem nye affiliate partnere. Det vil sige, hvis nu nogen har en hjemmeside, blog, Instagram eller noget andet, og de også godt kunne tænkte sig at tjene penge ved at have annoncer, så kan de klikke på banneret herunder og læse meget mere, og hvis de så opretter en profil, får jeg en belønning fordi det var mig, der pegede dem i deres retning. Det kan du selvfølgelig også gøre. Giver det mening? 🙂

Det følgende er lidt flere eksempler på annoncer man kan få via Partner-ads, og altså nogen man kan støde på her hos mig! 😀

Krea-materialer

Creativ Company er en side, jeg selv har brugt meget! Det er en virksomhed, der ligger i Holsterbro. De sælger både til private, virksomheder og engros.
Jeg har virkelig kun haft positive oplevelser med dem! Selv da jeg bestilte 40 løse Stylefile markers, og der viste sig at være byttet om på et enkelt produktnummer, så jeg fik en forkert. De fik hurtigt rettet op på det, og jeg fik tilsendt den rigtige uden noget som helst bøvl.
Deres priser er generelt også ret fornuftige. Det er selvfølgelig umuligt, altid at være billigst med alt, men i flere tilfælde, hvor jeg har siddet og sammenlignet priser, har de altså været ret godt kørende. Måske også fordi, hvis man synes man har set deres logo før, så er det altså dem, der får produceret rigtig mange af de varer de selv forhandler, og som også forhandles andre steder.
I øvrigt har de et outlet udslag, hvor man kan være heldig at spare op til 90% på nogen varer. 😬
Det her er et af deres bannere. 🙂

De skriver selv, at de har 12.000 forskellige hobbyartikler. Det er altså meget, skulle jeg hilse og sige. Der er noget at komme efter til rigtig mange forskellige hobby aktiviteter og aldersgrupper. Hvad end man “bare” leger med at udfolde sin kreativitet, eller man er mere seriøs. De har alt fra smykkedele og perler, til garn, papir og maling, og selvfølgelig værktøj, indpakning og opbevaring til rigtig mange ting! Jeg kan ikke nævne bare halvdelen af det. De har ting, jeg ikke anede eksisterede! Og de har et kæmpe arkiv med forskellige kreative idéer, man kan gå på opdagelse og finde inspiration i. 🙂

Køkkenting?

Jeg har også fået annoncer fra Georg Jensen Damask. Og det er med en vis ærefrygt. Det er jo noget af et navn! Og det er et navn de fleste nok vil forbinde med en vis pris, men også kvalitet! Alt hvad jeg ejer, er ikke Georg Jensen Damask. Selvom uuuh… 😍men jeg har nogle elementer, der altid kommer frem når vi får gæster, og der godt lige må se ud af lidt mere.

Og de sælger altså andet end duge. F.eks viskestykker, karklude og stofservietter. I ved, ikke engangs artikler, men ting, der kan bruges igen og igen, i årevis frem, pga. kvaliteten. Det er jo bæredygtighed! -Og det kan jeg godt lide. 🙂

Magneter!

En meget specifik ting, som jeg måske har en lidt unaturlig fascination af, er magneter! 😅 Jeg bliver ret ofte mega-hyped over virkelig fjollede ting. Magneter er en af dem! Jeg har sådan en fæl lyst til at købe magneter til alt muligt! 😀
Og det har de hos Magnetz.dk!
Man kan få alt fra magneter til magnetfiskeri (Ja, det har jeg købt!) til små powermagneter man kan lime på f.eks hjemmelavede figurer af Fimo-ler og Cernit. (<— Det link er til en oversigt over mine egne fimo/cernit guides. Og ja, det har jeg også købt magneter til.)

De har også rigtig mange flotte færdige køleskabs magneter, og lidt guides til ting, man kan lave selv. F.eks magnetiske korkpropper med små planter i… O_O
Og vidste i, at man kan bruge magneter til at sætte løbsnumre på sit tøj, f.eks til royal run og den slags, i stedet for sikkerhedsnåle?
Jep, jeg er besat af magneter!

Yoga?

Udstyr til yoga og anden sport, kan måske virke mindre relevant for min blog, lige nu. Det er måske en side af mig man ikke ser så meget, selvom sundhed og træning også er emner, jeg finder vældigt interessante. Jeg skrev på et tidspunkt et indlæg om den yoga-gynge jeg selv har lavet, men jeg har altså også en yoga hængekøje fra Den Intelligente Krop, som jeg elsker, og godt kan anbefale! I øvrigt har de det fedeste udvalg af tå-sokker jeg har set længe! 🥳
Sådan nogle steder sætter jeg pris på, at kunne have annoncer fra. 🙂

Udsalg og rabatkoder

Når jeg har kendskab til, og finder det relevant, vil jeg prøve at gøre opmærksom på rabatkoder og udsalg. For det meste vil jeg dog stræbe efter at de her annoncer fungerer af sig selv, uden at jeg skal lægge for meget af min opmærksomhed i det. Det er mit håb, at det på den måde, vil give mulighed for, at man kan støtte min blog, hvis man har lyst, uden at annoncer og reklamer kommer til fylde for meget. 🙂

– Lærke

Skriv en kommentar