Nu må jeg vidst siges, at have holdt sommerferie, her fra bloggen, længe nok…
Der er ikke sket så meget her, de sidste par måneder. Det skal jeg snart få lavet om på…
Det er ikke fordi, der ikke sker noget generelt eller fordi, jeg ikke får lavet noget, der kunne være relevant for mine blog-emner.
Det er bare lige det der med, at få det delt, der åbenbart halter lidt. 🙂
Men her er et udpluk af, hvordan min sommer, har set ud, og hvad jeg har foretaget mig.
For det har jo været sommer. Og det har været dejligt…
Sommeren medfører jordbær, og jordbær hører jo uløseligt sammen med rigtig mange ting.
Jordbær med fløde, jordbærkage, koldskål med jordbær, frisk smoothie… Nutella?
Åh ja, Nutellamadder med jordbær på…
Jeg har forkælet Bjarken med hjemmebagt grydebrød i løbet af sommeren. Da der efterhånden var røget et par glas Nutella i denne sammenhæng, tænkte vi “Hvorfor ikke prøve, at lave det selv?” Det er et emne, der er mange opskrifter, i omløb, om, lige for tiden. Hjemmelavet Nutella.
Jeg er dog ved, at få en lille fobi for den slags opskrifter, hvor man skal skamblænde en masse, til den er helt cremet. Jeg kom på et tidspunkt til, at brænde min mors gamle foodprocessor af, da jeg lavede dadelkugler…
Nutella projektet gik da heller ikke helt optimalt. Det endte med, en ret crunchy konsistens, men hold nu op, hvor smagte det godt! Det er jo det vigtigste. Og det er vidst svært, at løbe fra, at det også ser ret godt ud: Hjemmebagt grydebrød, med hjemmelavet Nutella og nyplukkede jordbær fra haven…
Sommeren har selvfølgelig også budt på diverse sommerhusture med hygge og lidt Geocaching, og camping med indlagt rundtur til “åbne atelier døre” omkring Stevns og Faxe.
Når det ikke, sådan rigtigt, har været sommervejr, har jeg fået ryddet en hel masse op, hvilket der i den grad også må siges, at have været behov for! Men der har også været tid til havearbejde og omplantning af lidt grønt, der er blevet solgt i genbrugsbutikken, hvor jeg er frivillig.
Og så har jeg passet hunde. Jeg er jo, helt og aldeles, tosset med hunde. Vi har selv to også har jeg passet to derudover. Det var super sjovt, at få lov til. 🙂
Apropos grønt forresten..
Jeg har gået rundt et par uger, med grønt hår. Og endte faktisk med, at blive helt glad for det.
Det er måske lidt fjollet. Men så er det vel heller ikke værre? Eller hvad?
Det er ligesom om, at folk automatisk ændre syn på én, så snart man har sådan en hårfarve.
Man flytter åbenbart kasse, ændre kategori, bliver en type, bare fordi ens hår er grønt.
Jeg kan mærke det, på måden folk stirrer… Nogen synes det er sjovt, andre bliver ligefrem forargede.
Når jeg mødte ældre mennesker, følte jeg nærmest, at jeg burde undskylde, for min blotte tilstedeværelse og min besynderlige opførsel… På sin vis kan jeg godt forstå det. Forskellige mennesker i forskellige generationer, er jo vokset op, og opdraget, med vidt forskellige ting.
Men hvorfor er det mere naturligt, at farve sit hår alle mulige andre farver, f.eks rødt, brunt eller sort, end farver som grøn eller blå? Uanset hvad farve man farver sit hår, er det jo ikke ens naturlige farve. Og bare fordi man vælger, at farve det grønt, betyder det jo ikke, at man er et syrehoved.
Uanset hvilket hårfarve, jeg har, er jeg, i virkeligheden, stadig bare “Søde Lille Lærke”.
Hvad det så end skal betyde.
Men jeg ændrer mig ikke, fordi min hårfarve ændrer sig. Og jeg vil sige, til mit forsvar, at folk kender mig temmelig dårligt, hvis det kan komme bag på dem, at jeg kunne få sådan en idé.
Men hvorfor? Fristes man måske til, at spørge?
Jeg har ikke et bedre svar end: Hvorfor ikke?
“The worst thing I can be is the same as everybody else. I hate that”
– Arnold Schwarzenegger
Måske er det lidt som Arnold Schwarzenegger, siger i “Pumping Iron”… At gode bodybuildere er ligesom skulptører. Han opfattede sin krop som en skulptur og trænede for, at få den til, at se ud som han gerne ville have. Som en kunstner, der klasker lidt ler på, eller tilføjer et penselstrøg, hist og her.
Påklædning er jo den nemme form. Hårfarve er et lidt større skridt og bodybuilding er måske, på sin vis, så ekstremt igen. På den anden side har sommeren, jo sat sine præg på formen. Jeg er nok kommet til, at gå lidt mere op i god mad, end i min fedt procent. Ikke, at er det er noget, jeg normalt, er meget fanatisk omkring, overhovedet. Men jeg kan godt lide idéen, om kroppen, som et lærred. Jeg bliver aldrig bodybuilder, men man kender jo sit eget indre jeg og jeg tror, man har det bedst, hvis man føler, at ens indre og ens ydre, er i balance.
Nok om alt det. Af andre ting kan jeg fortælle, at det går fremad med hjemmesiden her. I skrivende stund, er det ikke alting, der helt fungerer endnu. Men det kommer forhåbentlig. Designet er jeg ret glad for. Så nu er der snart ingen undskyldning for ikke, at skrive amok på en masse blogindlæg. Jeg vil ikke love noget, men jeg har en idé om, at jeg snart skal i gang med, at hækle lidt igen. Og jeg bager jo regelmæssigt. Det må jeg også se, at få skrevet om. 🙂
Som en lille sjovt afslutning på indlægget, kan i så huske Havgufferne? 🙂
Midt i min oprydning, fandt jeg en lille bøtte med gamle skruer i. Det var helt nostalgisk, da jeg så, at det var en havgufferne-dåse. Jeg blev faktisk i tvivl, om jeg burde gemme den eller ej, bare for mindets skyld, men jeg endte nu med, at smide den ud…
– Lærke
Skriv en kommentar