Brunkartofler

Jeg er blevet udnævnt brunkartoffel ekspert i min familie. Hvilken ære at få, ikke?
Hvad hedder det egentlig? Brun- brune- eller brunede kartofler? Jeg ved det ikke. Vi kalder dem brunkartofler, og de er egentlig ret nemme at lave, man skal bare lige være opmærksom på et par enkelte ting, så sukkeret bliver gyldent og lækkert, og IKKE krystalliserer og bliver klumpet. 😉

Hvilke kartofler til brunkartofler?

I klimavenlighedens navn kan man jo købe danske kartofler. Vi er ret gode til kartofler i Danmark, så hvorfor transportere dem fra Mallorca eller Egypten?
Man kan også købe dansk sukker og selvfølgelig smør, nu vi er ved det! 😉

Der er mange der sværger til små asparges kartofler, når de skal brunes, og det også fint, de smager godt. Andre kartofler kan også godt bruges, men brug helst nogen små kartofler. Det giver den bedste balance mellem mængden af kartoffel og mængden af karamel. 😉
Det er lidt af et pille arbejde, hvis man skal lave mange, men man kan sagtens koge og pille kartoflerne på forhånd, for det gør ikke noget, at de er kølet af, når man bruner dem.
Kog dem endelig ikke for meget. De må gerne være lidt faste, men selvfølgelig ikke rå.

Man kan altså også sagtens bruge kartofler fra glas, som er pillet og forkogt. Der er nok mange, der vil sige mig imod her, men hold nu op. Selvfølgelig kan man det!
Måske smager det bedre, hvis man selv laver det fra bunden, men kan vi ikke godt lade være med at shame på folk, der har for lidt tid og overskud til at stå og pille kartofler? 🙂

Uanset hvilke kartofler man bruger, skal man sørge for, at alt vandet er hældt fra. Glaskartofler er der endda nogen, der dupper med et viskestykke, så de er helt tørre. Det behøver man altså ikke. Hvis man hælder det meste vand fra, og derefter lader glasset stå med bunden i vejret, kan det resterende vand løbe ned i låget, og hældes ud. Det plejer det at være nok. Jeg ved faktisk ikke præcis hvilken lage, de ligger i, men man kan evt. også skylde dem, hvis man synes det er for salt.

Sådan brunes kartoflerne!

Man skal bruge tre ingredienser. 500g-1kg kogte og pillede kartofler, 100g sukker og 25 g smør.

På billederne har jeg lavet en portion på 500g kartofler, for vi var kun 2½ til mad. Så det er altså lidt smag og behag hvor meget karamel man vil have, men jeg tror jeg ville lave ca. 100g sukker uanset om jeg laver 500g brunkartofler eller 1 kg. Meget af karamellen kommer jo til, at side i panden. 😉

Magien i brunkartoflerne ligger i, at man ikke skal røre dem for meget. Af flere årsager. Enhver kuldepåvirkning af sukkeret vil få det til at størkne i klumper, som kan være lidt svære at få opløst igen. Det kan både være, hvis man rører i det, og når man tilsætter smør og kartofler. Så det gælder om at have lidt føling og tålmodighed med det.

Først hælder man sukkeret på en pande, og tænder ved lav til middel varme. Jeg kan godt lide at lave en lille fordybning i midten af sukkeret, så jeg kan holde øje med, hvornår det begynder at smelte. Hvis det går for hurtigt, skal man skynde sig at skrue ned, for det må selvfølgelig ikke brænde på. Derudover skal man ikke røre i det. Det skal bare have lov at stå og smelte og karamelliserer ligeså langsomt.

Når det meste af sukkeret er smeltet, tilføjer man smørret. Igen uden at røre for meget før smørret er smeltet.
Når man ligeså stille kan få arbejdet smørret og karamellen sammen, kan man tilføje kartoflerne. Bare hæld dem op i karamellen på panden, og lad dem så ligge lidt, uden at røre ved dem. Hvis man starter med at røre i det med det samme, kan man komme til at køle hele karamellen af, så det bliver stift. Man kan godt rede det igen, hvis man skruer ned for varmen, og lader det stå og smelte igen, men det tager altså noget ekstra tid.

Når man kan fornemme, at kartoflerne begynder at blive varmet lidt op, og karamellen ikke er størknet omkring dem, kan man vende dem rundt, så de bliver dækket. Men ikke noget med at røre voldsomt. Kartoflerne kan nemt blive hakket i stykker, og vi vil jo helst have, at de er hele og fine. Så de skal altså bare lige vendes rundt i karamellen nogle gange, så de er dækket, imens de får lov at blive helt gennemvarme.

Hvis karamellen bliver ved med at være for flydende, og ikke vil sætte sig på kartoflerne, kan det være fordi, der er kommet lidt for meget smør i. Det er der ikke så meget at gøre ved, men det hjælper som regel, når brunkartoflerne får lov at køle lidt.

Så kan de hældes i en serveringskål eller et fad og komme på julebordet sammen med flæskestegen, anden, eller hvad man nu spiser. Vi får også nogen gange brunkartofler, selvom det ikke er jul. Her er de serveret med andebryst og bagte rodfrugter. Jeg plejede at hade dem da jeg var barn, med nu kan jeg virkeligvirkelig godt lide dem! 😉

Genopvarmning?

Har man brunkartofler til overs, f.eks efter jul, hvor der selvfølgelig er lavet rigeligt, kan de godt genopvarmes!
Det gøres bedst i en gryde eller pande, ved lav varme.
Man kan godt gøre det i mikroovnen, men de har det med at eksplodere lidt. Og så kommer der sukker og kartoffelmasse ud i hele mikroovnen. Hvis man altså ikke har et låg over. Og de kan godt få sådan lidt en sjov konsistens. 😉
Jeg synes de bliver bedre, hvis man varmer dem på komfuret. 🙂

– Lærke