
Morel/kirsebær crumble
Lige for tiden har min mor haven fyldt med moreller! Og det passer ikke helt, for så mange træer har hun alligevel ikke. Og faktisk ved jeg i virkeligheden ikke, om det er moreller, eller det er kirsebær. De er, i sin tid, købt som kirsebærtræer, men så var der nogen, der sagde, at de var for lyse, og at det var moreller. Så nu er alle vidst forvirrede. Jeg har heller ikke kunne læse mig frem til, et ret præcist svar på, hvad forskellen på kirsebær og moreller egentlig er. Måske er det heller ikke så vigtigt, for jeg tror, man kan bruge begge dele, i den her nemme morel- / kirsebærtærte / crumble-situation.