Brændte mandler
Brændte mandler er noget jeg kan huske, helt fra jeg var barn. Min far har altid lavet dem selv til jul!
Da jeg var barn, kunne jeg ikke så godt lide mandler og andre nødder. Var der dog nogle sukkerklumper uden mandler i, så var de mine. Dem elskede jeg. 😛 Senere er jeg blevet noget bedre til det med nødder. Nu elsker jeg også mandlerne i brændte mandler, og det er i allerhøjeste grad stadig noget, der bliver lavet hvert år til jul.
Jeg har selv lavet dem en hel del gange, men faktisk er det ikke engang mig, der har fået “Mandel mester”-tjansen når det ikke er min far, der laver dem. Det skal åbenbart være en mandeting i min familie, så den har Bjarken overtaget, men det er nu også helt i orden, og de brændte mandler får lov at komme med på bloggen alligevel. 🙂