Jeg har lavet disse sjove, mønstrede påskeæg! De måler omkring 5 cm, og så store æg er det jo, normalt ikke, ret hensigtsmæssigt at lave af Cernit eller Fimo-ler. Sipelthen fordi der jo ville gå for meget materiale til. Men disse påskeæg er lavet udenpå æg af trylledej, og det giver nogle interessante muligheder… 😉
Først skal æggene af trylledej, laves…
Her findes min opskrift på trylledej. Start med at lave så mange æggeformede kugler af trylledej, som du skal bruge, og bage dem.
Det er uhyre vigtigt, at trylledejen er helt tør, inden man begynder at bygge udenpå med fimo/cernit. Beregn evt. lidt ekstra bagetid, eller lad dem ligge et par dage, på et tørt, lunt sted, inden der bygges videre. Hvis der er fugt i æggene når man bygger fimo/cernit udenpå, og bager igen, vil der dannes damp inde i æggene, og det vil gerne ud! Det giver nogle grimme, deforme og i værste fald sprukne bobler. Det ved jeg af bitter erfaring. Og det er rigtig ærgerligt!
Pynt trylledejsæg med Fimo/cernit
Man kan pynte æggene lige som man vil! Ensfarvede eller i abstrakte mønstre. Eller måske prikker eller striber? Mønstrene på mine påskeæg, er lavet af meget simple “canes” af Cernit/Fimo-ler.
Her ses hvordan de er lavet:
Jeg startede med at blande en klump grøn ler, som jeg rullede til en pølse og skar i fire lige store bidder.
Så rullede jeg en tilsvarende hvid pølse, som jeg skar i tre bider; en lille, en mellem og en stor.
De tre hvide bidder blandede jeg med hver sin grønne, så jeg fik fire klumper i forskellige størrelser og nuancer.
Den mindste klump grøn rullede jeg til en pølse. Så tog jeg en klump hvid ler, og trykkede til en flad firkant, og så rullede jeg det hvide omkring den grønne pølse. Så tog jeg den næste klump grøn, trykkede til en flad firkant og rullede omkring det hvide. Sådan blev jeg ved, skiftevis grøn og hvid, til jeg havde brugt alt det grønne, og sluttede af med hvid.
Til sidst rullede jeg min pølse til en “cane”, altså en stok, i en tykkelse jeg syntes var passende, og så lagde jeg den på køl, så den blev mere fast. Først er det måske lidt svært at se, at der skulle komme noget fint ud af det, men det gør der altså. 😉
Når stokken er kølet af, kan man begynde at skære skiver af den. Det første stykke, der ikke er så pænt, fjerner man bare. Herefter skulle skiverne gerne blive pæne. Det er en god idé at rulle pølsen en kvart omgang, for hver skive man skærer, for at undgå at trykke skiverne alt for flade!
Undervejs kan man godt rulle stokken tyndere, hvis man f.eks har lavet et æg, og ikke synes, det næste skal være helt magen til.
Montering af canes på påskeæg
Skiverne fra stokken trykkede jeg forsigtigt fast på et trylledejs-æg, tæt ved siden af hinanden, så der ikke var nogen huller. Og derefter trykkede jeg alle samlingerne usynlige.
Sådan fortsatte jeg, med alle mine æg, indtil jeg var klar til at bage dem.
De skal selvfølgelig bages efter instrukserne på Fimo- eller Cernit pakken. 🙂
Sådan.. Fine færdige påskeæg…