Får af cernit – DIY

Hjemmelavet får af polymerler, altså cernit/fimo el.

Dette er mit bud på, hvordan et hjemmelavet får af polymer ler, (altså Cernit, Fimo eller lignende) kunne se ud. Det er faktisk en ret simpel måde, at lave et ret sødt får på, synes jeg. 🙂

Det skal lige siges, allerførst, at det, at bygge fåret op omkring en golfbold, som jeg gør her, er en smule risikabelt. Det kan, som man ser, godt lade sig gøre, men det kræver lidt forsigtighed, hvis man vil undgå, at det flækker. Hovedårsagen til, at jeg har brugt golfbolden som “base” her, er at give det en størrelse, hvor det er nemt, at se på billederne, hvad jeg laver. Og grundlæggende er idéen den samme, uanset hvilken størrelse man laver den i. Nemlig den, at “ulden” består af en masse små kugler, der samles omkring et sødt hoved. 🙂

Hjemmelavet får – Fremgangsmåde:

Første trin til et hjemmelavet får af cernit/fimo

Jeg startede med, at tage en klump sort ler til hovedet. Den formede jeg, så den blev lidt spids. Så rullede jeg en lang tynd pølse af hvid ler, som jeg hakkede i små stykker og rullede til kugler. Kuglerne trykkede jeg fast på bolden, så de kom til at side godt tæt. Sådan forsatte jeg hele vejen rundt, indtil jeg syntes, hovedet på fåret, havde en sød størrelse og form.

Når man går fra sort til hvid ler, er det, i øvrigt, en rigtig god idé, at vaske sine hænder, for at det sorte ler ikke smitter af på det hvide. 😉

Andet trin til et hjemmelavet får af cernit/fimo

Så trykkede jeg alle kuglerne let flade, så de sad godt fast, også gik jeg i gang med ørerne. De er lavet af to små kugler, som er trykket til flade cirkler. På hver cirkel lavede jeg en lille fold i kanten, så de blev til runde ører. Dem spidsede jeg lidt og satte fast på fårets hoved, så tæt på “ulden” som muligt.

tredje trin til et hjemmelavet får af cernit/fimo

Så blev det tid til øjne. Dem lavede jeg med to små hvide kugler, som jeg satte i hovedet af fåret og trykkede flade. To, lidt mindre grønne kugler, som jeg trykkede flade oven på de hvide. Og til slut to bittesmå hvide kugler, som jeg trykkede fast i kanten af de grønne.
Derefter tog jeg en nål og stak to huller som næsebor, og så blev fåret bagt. Selvfølgelig efter anvisningerne på lerpakken.

Jeg håber denne guide, kan være jer til hjælp og inspiration. 🙂

– Lærke/ Æ

Skriv en kommentar