Flere origami stjerner

DIY - Fin origami stjerne af tebreve

Hermed endnu en lille guide, til tebrevs-foldning af fine stjerner. 🙂
Jeg synes ikke det gør noget, at tebrevs-stykkerne, til denne type stjerne, er lidt mere simple i udseendet. Så kan man jo passende få brugt, de mindre interessante dele af tebrevene. Det skal nok ende med, at danne et fint mønster, til sidst. 🙂
Lad os bare kaste os ud i det…

Jeg har også en tidligere guide til en anden fin stjerne, samt en lille guide til klargøring af kvadrater, hvis man har brug for tip til dette, inden man går i gang. 🙂

Disse stjerner, laves således:

DIY - origami stjerner foldet af tebreve - Første trin

Endnu en gang skal man bruge 8 små kvadratiske stykker papir, som man folder til 8 moduler.
Man starter med, at folde et stykke papir, en gang på midten, vandret eller lodret. Så folder man det to gange diagonalt og så folder man kanterne ind til midten, så det danner en lille trekant.

DIY - origami stjerner af tebreve - andet trin

Trekanten skulle, gerne have 4 “ben”
Et af dem skal foldes hen over midten, som på billedet, så vender man trekanten om, og så folder man på samme måde på den anden side. Der skal ligesom dannes en lille ligebenet trekant i toppen.

Det var et modul, så dette skal bare gentages 7 gange mere.

Det bliver pænest, hvis man folder modulerne ens, så man skal lige huske, hvad vej man foldede den første og gøre det magen til, med de næste. 😉

DIY - origami stjerner af tebreve - Limning

Når alle moduler er færdige skal de limes sammen, det foregår ved, at man tager et modul, folder det ene af de foldede “ben” ud, limer på hele indersiden, tager et modul mere og placere det med den lille spids, ved folden af det ben, man har foldet ud, således at de to moduler, ligger fint ved siden af hinanden, når man folder “benet” på første modul på plads igen. Det gentager man hele vejen rundt. Altså folder “benet”, på det nu fastgjorte modul, ud, limer, placere næste modul og folder “benet” på plads igen..

DIY - origami stjerner af tebreve - forside og bagside

Dette er det færdige resultat af min origami stjerne. Forside og bagside. Det endte med, at blive en smule skævt, men herunder, er også et par andre eksempler, på hvordan det kunne komme til at se ud, med andre tebreve…

DIY - origami stjerner af tebreve

– Lærke / Æ

One Comment

Skriv en kommentar