Opskrift på Hjemmelavet sprød karamel!

Hjemmelavet sprød karamel!

Her er en opskrift på måske den nemmeste lille hjemmelavede karamel knas. Det består af 3 simple ingredienser, hvis man altså tæller vand med. Og er super nemt og hurtigt at lave. Det er sådan en lækker sprød og hård karamel, og hvis man overtrækker det med mælke chokolade, vil det være ret tæt på hjemmelavet Daim! Men det kan bruges til alle mulige ting, lige fra is til popcorn! 😀

Læs indlæget »
Opskrift på Popcorn med karamel

Popcorn med karamel

Karamel popcorn er virkelig nogen af de bedste popcorn der findes! Det har i et langt stykke tid været min plan at finde en god og nem måde at lave dem på selv. Og det er nu lykkedes! Det var lidt tilfældigt, for jeg var egentlig i gang med at lave karamelis, men den sammen karamel virker altså rigtig godt til popcorn! 😀

Læs indlæget »
Opskrift på Brændte mandler

Brændte mandler

Brændte mandler er noget jeg kan huske, helt fra jeg var barn. Min far har altid lavet dem selv til jul!
Da jeg var barn, kunne jeg ikke så godt lide mandler og andre nødder. Var der dog nogle sukkerklumper uden mandler i, så var de mine. Dem elskede jeg. 😛 Senere er jeg blevet noget bedre til det med nødder. Nu elsker jeg også mandlerne i brændte mandler, og det er i allerhøjeste grad stadig noget, der bliver lavet hvert år til jul.
Jeg har selv lavet dem en hel del gange, men faktisk er det ikke engang mig, der har fået “Mandel mester”-tjansen når det ikke er min far, der laver dem. Det skal åbenbart være en mandeting i min familie, så den har Bjarken overtaget, men det er nu også helt i orden, og de brændte mandler får lov at komme med på bloggen alligevel. 🙂

Læs indlæget »
Opskrift på Flødekarameller i mikroovn

Flødekarameller i mikroovn

Som lovet, er her en opskrift mere, på kage, man kan lave i mikroovn. Flødekarameller er måske ikke rigtigt kage, men alligevel. Det passer godt til temaet synes jeg. Så da jeg fandt ud af at det kunne lade sig gøre, var jeg selvfølgelig nødt til det! Det her er simpelthen den hurtigste og nemmeste opskrift på flødekarameller i mikroovn!

Læs indlæget »
Opskrift på Sundere konfekt kugler

Sundere konfekt kugler

Til jul er det, for de flestes vedkommende, ikke god mad, der er mangel på. Det er nok heller ikke sundheden, der præger julebilledet synderligt, men det er jo kun jul EN gang om året, så det er vel okay? … Måske mangler der alligevel bare lige den der lille ting, man kan sætte tænderne i med lidt bedre samvittighed. Uden konserveringsmidler og tilsætningsstoffer, uden gluten og uden tilsat sukker.
Den søde smag i disse, lidt sundere, konfekt kugler, er 100% naturligt frugtsukker fra alt muligt dejligt, tørret frugt. Og opskriften kan selvfølgelig også sagtens bruges, selvom det ikke er jul. 😉
Fylder sundheden noget mere i ens hverdag, f.eks med en paleo livsstil, glutenallergi eller -intolerans, kan man altså også sagtens have lidt festligt og lækkert alligevel. 🙂

Læs indlæget »
Opskrift på Nem peanutbutter fudge

Nem peanutbutter fudge

Vi har et stykke tid haft en pose skumfiduser liggende, der var mast lettere flad.
Faktisk tror jeg nærmere, man kan sige, at det var blevet til en stor skumfidus. Som du nok kan forstille dig, kunne den ikke rigtig spises, i den tilstand, så der måtte ske noget andet. Og jeg har haft en smule travlt i denne uge, så det måtte gerne ske lidt hurtigt. 😉
Det resulterede i en portion ret nemme, ret hurtige, ret gode marshmallow/chokolade/peanutbutter slik/fudge stykker. Det er ikke fudge, men jeg kan ikke rigtigt finde et navn, der passer bedre. Hurtig peanutbutter slik/kage. Ja, kun med 3 ingredienser og ja, alt man har brug for derudover er en mikroovn. 🙂

Læs indlæget »
Opskrift på “Brændte” græskarkerner

“Brændte” græskarkerner

– Ligesom brændte mandler…
Det er synd, synes jeg, når nu man står og har lavet et græskar hoved, at alt fyldet bare går til spilde… Hvorfor ikke få lidt mere ud af det? Så bliver Halloween måske endda, om muligt, lige lidt sjovere, både for børn og voksne. Jeg tror alle vil elske disse “brændte” græskarkerner! 😉

Læs indlæget »
Opskrift på Dadelkugler (Glutenfri)

Dadelkugler (Glutenfri)

Jeg byggede mig på et tidspunkt et kagefad, og fyld skulle der jo på!
Jeg lagde fire opskrifter op i den forbindelse, og af dem er denne klart det sunde alternativ, nemlig dadelkugler, men lad dig nu ikke snyde af, at jeg siger de er sunde. De smager nemlig ikke sådan! De smager uimodståeligt godt! 😀

Læs indlæget »