Kondenseret, karamelliseret mælk, dulce de leche, Hapå – Og Opskrifter!
Hvad er kondenseret mælk egentlig? Dette spørgsmål, og en del andre, opstod for et stykke tid siden efter brunch hos en ven, hvor der blev serveret “Hapå”. -Et karamel smørepålæg som jeg fik at vide, at man selv kunne lave: Man skulle bare købe en dåse kondenseret mælk og koge den i 3-4 timer. Det skulle jeg selvfølgelig prøve! Jeg havde aldrig rigtig brugt kondenseret mælk før, og der hvor jeg købte det første gang, stod det på hylden ved siden af “karamelliseret mælk” i en meget lignende dåse, så hvad var nu det? Jeg besluttede mig for at finde hoved og hale i det hele, og det her indlæg er altså resultatet! Jeg fandt også ud af, hvordan man kan lave det hele selv, fra bunden. Det er faktisk ret nemt! Så det er her også opskrifter på… 🙂