I min familie smider vi aldrig ting ud… Og det er selvfølgelig løgn, men vi gemmer ret mange ting, som andre mennesker, nok ikke ville gemme.
Vi har f.eks stadig to VHS afspillere. Jeg ved ikke om de virker, men vi har dem. Og båndene har vi også.
Og apropos VHS, så har vi også haft en del gamle fjernsyn stående, men de har fået en anden funktion nu… 😉
Jeg tror, på et tidspunkt, at det gik op for mine forældre, at hvis vores nuværende fjernsyn, det der er i brug, som er et fladskærms fjernsyn, som vi i øvrigt har arvet, skulle gå i stykker, så ville valget af et nyt, nok ikke falde på et af de gamle, vi havde stående, som absolut ikke er fladskærme… (Ja, vi havde et par stykker.)
Så jeg fik lov at skille dem ad. 😀
At sætte hylder i et fjernsyn, virkede som en god idé. Så det var altså det det skete.
Katten hedder forresten Emma. <3
Det aller første der skete, var selvfølgelig, at jeg skilte fjernsynet fuldstændigt ad. Det eneste af fjernsynet, jeg skulle bruge lige nu, var selve plastik kassen og skruerne, der holdt den sammen.
Inden jeg fortsatte, var jeg dog nødt til, at vaske kassen. Sådan nogle gamle fjernsyn samler ufatteligt meget støv, skal jeg hilse og sige. Så det skulle lige væk først.
Så lavede jeg et par skabeloner af karton. En til bunden og en til en hylde. Jeg lavede dem i to dele, så jeg tegnede den indvendige form på fjernsynet op, i to halvdele, som jeg samlede. Skabelonerne tegnede jeg så over på en træplade og savede ud. Det krævede en masse justeringer, at få det til at passe helt, men de færdige hylder blev lige slebet til og så blev de simpelthen bare skruet fast, inde i fjernsynet. Selvfølgelig med genbrugsskruer. Så samlede jeg kassen omkring hylderne og skruede dem fast med de oprindelige skruer.
Det var et virkeligt sjovt projekt, og jeg er da også glad for resultatet. 🙂
Jeg har faktisk lavet hylder, i to fjernsyn mere. De fungerer som ben, eller fundament nok nærmere, på et sofabord, jeg har bygget af billedrammer. 😉
– Lærke / Æ