Jeg har malet min barnevogn
Henover sommeren er der sket det dejlige, at vores husstand er blevet en rigtig lille familie!
Ud over en hund mere – en energibombe af en grå schæfer- har vi altså også fået baby. 🙂
Med børn hører jo unægteligt en masse udstyr, som hurtigt løber op i en mindre formue!
En ting, der kan være rigtig dyr, hvis man skal købe den fra ny, er en barnevogn! Vi var så heldige at arve en fin, stor Odder barnevogn, der dog var falmet, fra sort til lys grå. Når man giver så meget for sådan en ting, synes jeg egentlig den lidt bedre skulle kunne tåle sollys. Det burde en barnevogn vel være beregnet til? Men det er jo en lidt anden sag. Jeg kom i tanke om, at jeg havde en gammel flaske tekstil farve stående. Så nu fik den en velfortjent opfriskning… 🙂