
Skeer med fimo/cernit greb
At lave farverige håndtag/greb på teskeer af cernit- og fimoler, tror jeg er lidt en klassiker indenfor de materialer! En rigtig god børneaktivitet og en sjov og brugbar, hjemmelavet gave til forældre eller bedsteforældre! 😉
Hjemme hos mine forældre har vi da også en del liggende! Med fire børn kan man nå at samle meget sammen af den slags! 😉 Så længe jeg kan huske, har vi da også altid haft sådan en ske stående i vores sukkerskål.
Det nemmeste, også for børn, er selvfølgelig at lave skeer med klumper af forskelligfarvet ler i en abstrakt sammensætning, og den slags er faktisk virkelig fine!
Er man mere øvet i modellering med cernit og fimo ler, kan man dog sagtens gøre det mere avanceret! Der kan sagtens laves mønstre eller figurer af dyr, frugter osv. Det er kun fantasien der sætter grænser… 😉