Popcorn med karamel

Karamel popcorn er virkelig nogen af de bedste popcorn, der findes!
Det har i et langt stykke tid været min plan at finde en god og nem måde at lave dem på selv. Og det er nu lykkedes! Det var lidt tilfældigt, for jeg var egentlig i gang med at lave karamelis, men den samme karamel virker altså rigtig godt til popcorn! 😀

Opskrift på hjemmelavede popcorn med karamel

Opskriften på de her nemme karamel popcorn!

Man skal bruge en portion popcorn. Det kan være ens ynglings microovns popcorn, nogen fra en popcornmaskine, gryde eller hvordan man end laver dem! Jeg plejer at bruge mikroovns popcorn, for nemhedens skyld. Og det passer meget godt med mængden, synes jeg.
Derudover skal man nemlig bruge en portion karamel, og det er her min nemme opskrift på hjemmelavet sprød karamel kommer ind i billedet. Sådan en portion skal man bruge! Og husk at passe på, for det bliver mega-varmt!

Man kan godt starte lige så stille med at lave karamellen. Og imens den står og bliver gylden, kan man lave popcornene.

Hvis man kan pille de fleste upoppede kerner fra først, er det en fordel Deruover tager man den varme karamel og hælder langsomt ud over de varme popcorn imens man rører godt rundt i dem, så karamellen når at blive fordelt inden den størkner. Brug endelig en rigeligt stor skål, så der er plads til at røre rund! Og pas på at karamellen ikke bare løber ned i bunden af skålen, for så sidder det fast, og det er jo lidt spild. 😉

Når al karamellem er hældt over, rører man lidt videre, til det er godt fordelt. Og så skal man lige lade sine popcorn køle lidt af. Så kan man om nødvendigt brække dem lidt fra hinanden med fingrene og putte dem i mindre og pænere skåle til servering. 😀

Færdige, hjemmelavede karamel popcorn

Hvis man ikke har prøvet det, kan jeg i øvrigt også rigtig varmt anbefale popcorn med chokolade!
Men det er endnu nemmere. Det er jo faktisk bare at smelte noget chokolade og hælde over. 😉

– Lærke

One Comment

Skriv en kommentar