Hvad skal der ske i julen?

Hvad får jeg dog december til, at gå med? Ikke ret meget afslapning, det er helt sikkert. Julen er virkelig en tid, hvor jeg ikke har svært ved, at finde på noget, at lave, og det er altså ikke fordi, det er noget, jeg har svært ved, i forvejen, men jeg har tusinde forskellige idéer nu, og jeg har det som om, at jeg kun når halvdelen. Om det så gælder alt det lækre julebag, konfekt og mad, som jo er en tradition, og alt det nye, der også lige skal prøves af, eller om det gælder julepynt… Hold nu helt fast, jeg svømmer jo i det. 😛

Hvad maden angår, vil det nok ikke undre nogen, hvis jeg siger, at jeg allerede har taget mere på, end hvad jeg, egentlig, er glad for. 😛 Gløgg og æbleskiver, risengrød og klatkager, julebag og konfekt med svigerfamilien og med min egen familie også. Og det er ikke engang slut endnu! Desuden har jeg, til et par arrangementer, stået for bagning af honningkage figurer. Det er jo enormt sjovt, og noget, de fleste børn, virkelig er vilde med. Det har jeg set med mine egne øjne, og jeg er helt overbevist!

Pyntet honningkage1

Jeg skal virkelig til, at eksperimentere, med noget lidt sundere konfekt, i stil med de dadelkugler, jeg har lavet en del gange. Det er et genialt alternativ, og jeg har en del idéer, til forskellige måder, man kunne varierer det på, så det håber jeg, at jeg når, at skrive om, inden julen er omme. 🙂

Selvom jeg synes, jeg har umådelig travlt, er der faktisk en del, jeg allerede har fået styr på. Jeg har ikke været på nogle julemarkeder, endnu, og det er, måske nok, en stor fejl, men i går, var mig og Bjarken tilgengæld ude og købe julegaver. Det var såmænd hyggeligt, men jeg må også indrømme, at jeg er godt tilfreds med, at have fået det overstået, inden juleræset for alvor, går i gang. Selv på en hverdag, imens alle andre burde være i skole eller på arbejde, er det jo svært, at komme til. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan der ser ud, i weekenderne, lige op til jul. Det prøver jeg, at undgå. 😛

Vi skal holde jul med Bjarkens familie i år, og der, er det en tradition, at der bliver spillet pakkeleg, juleaften. Jeg har faktisk også allerede købt gaver til det. I “min” genbrugsbutik. Der er simpelthen så vanvittigt mange sjove pakkelegs idéer, sådanne steder, hvis man går lidt på opdagelse. Ud over et hav af nips ting, kan man finde alt fra brætspil og legetøjsfigurer, til kogebøger og lyserøde grydeskeer. Og man får det nærmest foræret. Man kan virkelig få mange gaver, til ikke ret mange penge, også ting, der rent faktisk, er brugbare. Og hvis man ikke skulle støtte, en eller anden god sag, i julen, hvornår skulle man så? 🙂

IMG_1114

Julegaverne herover, er dog hverken til pakkeleg eller til nogen andre, faktisk. Det er nemlig lidt nogle snydegaver, jeg har lavet, og de er altså kun til pynt. Men apropos gaver, er noget andet, man jo har brug for, i julen, den rette indpakning. Det har jeg også, et par idéer til. Jeg har nemlig både lavet små gaveæsker og små gaveposer. Begge dele, er ganske velegnede, hvis man skal give et smykke, eller lignende, i gave…

De pynter jo en hel del, i sig selv, men jeg har nu også lavet rigtig meget andet julepynt. 🙂

– Lærke

Skriv en kommentar