De nemmeste lune scones

Dette er en rigtig fin og nem grundopskrift på scones, uden fyld. Fyldet tilsætter man bare selv!
F.eks chokoladeknapper, rosiner eller grofthakkede nødder. Min egen favorit er chokolade scones! Men de smager altså også skønt, helt neutrale (og med smør)… 😉

Til ca. 20 scones,
skal man bruge:

Scone

500g mel
50g sukker
Et nip salt
3 tsk bagepulver
En god skefuld vanilje
200g smør
2-3 dl mælk

Vanilje kan undlades, hvis man putter fyld i. Jeg er selv vild med vanilje, så jeg holder det i. 😉

De tørre ingredienser blandes i en skål. Derefter smuldres smørret udi, til det er jævnt fordelt.
Så tilsættes mælk, lidt af gangen. Dejen må ikke blive for klistret, så måske kan det være nødvendigt, at holde lidt af mælken tilbage, eller tilsætte lidt mere mel, idet man samler dejen. Den skal ikke æltes meget, bare samles til en ensformig klump.
Når det er gjort, skal der formes scones. Det kan man gøre på flere måder. Jeg fortrækker, at rulle dejen ud til en firkant, i ca. 2-3 cm tykkelse, og så skærer jeg, med en kniv, pizzahjul eller lignende, dejen 4 gange på den ene led og 4 gange på den anden, så der bliver 20 nogenlunde lige store stykker. Man kan også bare rulle dejen til en pølse og skære i skiver. Mængden af scones afhænger selvfølgelig af hvor store man ønsker dem, men de skulle altså gerne hæve en del.
Stykkerne fordeles på 2 bageplader og bages i ovnen ved 200grader i 10-15 minutter.

Sådan! Disse nemme scones kan faktisk laves på under en halv time. Så de er super velegnede, hvis man pludselig får uventede gæster, eller bare lige skal bruge noget hurtigt til kaffen. 😉
Har man ikke brug for 20 scones, kan opskriften, med fordel halveres. Så skæres dejen blot i f.eks 9 stykker i stedet for 20. 🙂

Nybagte scones med opskrift

De nybagte scones serveres lune. Jeg fortrækker dem, med smør. Specielt hvis der er chokolade i. 😉
Man kan naturligvis også, spise dem med marmelade, honning, Nutella eller lignende. Eller hvis det nu skulle være rigtig engelsk, lemon curd…

– Lærke / Æ

Skriv en kommentar