Papir poser – DIY

Her er en guide til de nemmeste små, foldede papir poser.
De er simpelthen super fine, og kan f.eks bruges til, at pakke gaver ind, eller til at gemme godter i. F.eks brændte mandler til jul… 😉

De behøver sådan set ingen videre vild forklaring, udover beskrivelsen og billeder…

Hvordan man folder papir poser.

Man skal selvfølgelig bruge et stykke papir. Størrelsen og formen, afgør hvor stor, bred og dyb, den færdige pose bliver. Her har jeg brugt et fint stykke genbrugs gavepapir.
Første trin er, at kanterne på papiret bliver foldet ind, så de overlapper lidt på midten. Overlapningen limes derefter sammen, forsigtigt, så man ikke limer hele posen sammen. 😉

Så foldes bunden nogle cm op. Hvor langt man folder op, afgør hvor bred bunden bliver.
Foldet åbnes og hjørnerne trykkes flade. Herefter foldes hver kant ind, så også de overlapper lidt, og overlapningen limes sammen.

Når limen er tørret, er posen faktisk allerede færdig og klar til brug. Man kan dog bygge videre på den, om man vil, og f.eks sætte hanke i af fint bånd.

Poserne kan foldes i alle mulige størrelser, og selvfølelig af forskelligt papir, alt efter hvad de skal bruges til, om de så skal kunne bruges til madvarer, som gave poser, eller hvad man tænker. 🙂

papir-poser-diy

Jeg elsker dem! 😉
De er virkelig så nemme og hurtige, at folde, at jeg nogen gange slet ikke kan lade være. Selv hvis jeg ikke ligeved hvad jeg skal bruge dem til, er det en så simpel og alligevel brugbar lille ting, at det faktisk fascinerer mig lidt. Men jeg er måske også lidt mærkelig. 😉

  • – Lærke

Skriv en kommentar