Pandekager på min måde

Opskrift, pandekager, lækre

Grunden til, at dette indlæg hedder “Pandekager på min måde” er, at det faktisk ikke rigtigt er en opskrift. Det er min måde, at huske på, hvordan man laver pandekager. Folk synes nogen gange, at det er ultra-nørdet, at jeg kan huske sådanne opskrifter udenad, men det jeg gerne vil vise med denne opskrift, er lige netop, at det faktisk ikke er så svært, i virkeligheden. 🙂

Pandekager, er nok en af mine aller tætteste bekendtskaber. Det er noget enhver, her i landet, kende til, og elske, men jeg har nok lavet lidt flere pandekager end gennemsnittet.
Med meget tålmodige og overbærende forældre, eksperimenterede jeg, og mine veninder dengang, allerede i en ret tidlig alder, med pandekager. Dengang var det efter en eksisterende opskrift, bevares, men derfor kunne man jo godt lave dem lilla, grønne, eller røde med blå pletter, ved hjælp af frugtfarve…
Senere blev der eksperimenteret, måske lidt mere seriøst, med både smag og sundhed: nødder, fuldkornsmel, havregryn, moset banan, revet æble og andet frugt, kanel og diverse andre krydderier, hvad der nu var til overs, i køleskabet af mælkeprodukter osv. – Ting som man faktisk, stort set, kan tilsætte efter eget forgodtbefindende. Ja, det har bragt mig vidt omkring. 🙂
Nu er jeg dog nået til et sted, hvor en meget mere klassisk version af pandekagerne, er min foretrukne, og det er min omgangskreds nok ikke, er ret tilbøjelig til, at klage over. 😉

Det er også den helt klassiske version dette indlæg omhandler. Enten er den så nem, og let at huske, at i aldrig mere får brug for en pandekage opskrift, eller også er den ubrugelig for alle andre end mig. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg garanterer intet. Men jeg vil forsøge at gøre det meget udførligt. 🙂

Ingredienserne du skal huske, til pandekager, er:

Æg, sukker, mel og mælk. 4 ingredienser, det er nemt nok ikke?
For at forbedre og forstærke smagen, kan man yderligere tilsætte vanilje og et lille nip salt, men det er ikke strengt nødvendigt. Og nej, jeg har aldrig fedtstof i min dej, jeg synes, at det der bliver tilført ved stegningen er nok. 🙂
Fremgangsmåden ser således ud:

pandekager, opskrift, piskes, æg sukker, vanille, salt,

Først må man overveje, hvor mange pandekager, man vil lave. Af det afhænger selvfølgelig hele mængden af ingredienser. Vi laver en forholdsvist lille portion denne gang, der blev 10 pandekager ud af min portion, men antallet vil også variere efter størrelsen på panden og pandekagernes tykkelse.
Men vi slår altså 2 æg ud i en skål. Deri tilsættes et par skefulde sukker, (ikke for meget, ikke for lidt) en god skefuld vanillesukker og det lille nip salt. Så fatter vi et piskeris og pisker hele herligheden godt sammen…

Mel og mælk, pandekager, opskrift, sødmælk, piskes

Så tilsætter vi mel, lige nøjagtigt så meget, at massen stadig er til, at røre sammen. Når dejen er tyk, klumper melet nemlig ikke så nemt. Så tilsættes, om nødvendigt, mere mel, for at øge mængden af dej, det røres i med lidt mere mælk, men hold stadig dejen tyk. Tilsætningen af mel gentages indtil man tænker, at der er nok dej.

Mælk, Pandekager, opskrift, konsistens pandekagedej,

Nu skulle man gerne have en temmelig tyk dej, uden klumper, og den pisker man simpelthen bare mælk i, indtil det har den rette, flydende konsistens. Jo tyndere dej, jo tyndere pandekager og det er jo en smagssag, hvor tykke man vil have dem.
Lidt af mælken i pandekagerne kan også erstattes med øl. Øl giver sprøde pandekager, siges der. Og alkoholen fordamper jo under bagningen, så ingen panik. 😉

gode pandekager, opskrift med billeder, bages, pande, smør, gyldne

Så skal pandekagerne steges. Man behøver ikke, at have en pandekage-pande, de er lidt nemmere, at have med at gøre, men enhver flad pande vil nok virke.
Panden varmes op, ved middel varme, og så skal der lidt fedtstof, efter eget valg, på. Jeg bruger allerhelst smør, det giver den bedste smag efter min mening, men olie eller andre flydende fedtstoffer, er jo lidt nemmere, og kan også rigtig fint benyttes. Derefter skal dejen fordeles. Enten med en øseske, et lille deciliter mål, eller man kan hælde dejen op i en kande, og hælde direkte derfra.

Gode, lækre, gyldne, sprøde, pandekager, opskrift,

Med lidt øvelse, lærer man hurtigt, at fordele dejen jævnt over panden, uden huller. Hvor meget man kan skrue op for varmen afhænger også, i nogen grad, af ens træning. Det giver sig selv, at jo højere man skruer op jo hurtigere er pandekagerne færdige. (Eller brændt) Det vigtigste er, at man føler man kan følge med, start med forholdsvist lav varme og skru op efterhånden. Pandekagerne vendes første gang, når dejen ikke længere er våd og man kan begynde, at fornemme, at kanterne får lidt farve.

Super lækre og gode pandekager, serveres med sukker, citron, marmelade, syltetøj, nutella,

De færdige pandekager stables på en tallerken, efterhånden som de er lavet, og serveres varme, med syltetøj, sukker, sukker og citronsaft, Nutella, sirup eller hvad man nu selv godt kan lide. 🙂

Uhm.. Nu må jeg nok hellere, gå mig en lang tur… 😉

– Lærke / Æ

Skriv en kommentar