Om pandekage dagen!

Det er rent faktisk en ting! Pandekage dagen…
Men man kan da ikke have en tradition, uden at vide hvor den kommer fra?
Første gang jeg hørte om det, troede jeg bare, at det var et eller andet nyt påfund. Et eller andet reklamestunt for Amo eller Tefal, eller hvad ved jeg, men det er det slet ikke. Pandekage dagen, er faktisk en kristen tradition. I Danmark har det dog, oprindeligt, slet ikke haft noget med pandekager, at gøre, den del har vi vidst tyvstjålet fra englænderne…

Forskellige pandekage pander, som f.eks kunne bruges på pandekage dagen

Mere historie om pandekage dagen

Pandekage dagen, eller “Hvide Tirsdag”, som det egentlig hedder i Danmark, falder på tirsdagen efter fastelavn. Det ville være dagen inden fasten, hvis man stadig gik op i den slags.
Forklaringen er, at der jo var ting, som man ikke måtte spise, og som ikke kunne holde sig, gennem fasten, derfor holdt man altså fastelavns fest, så man fik spist det hele, i stedet for at det blev dårligt. Der var som regel tale om mange hvide ting, som mælk, æg og mel, deraf navnet “Hvide Tirsdag, som altså var sidste chance for, at få alting spist op.
I Danmark lavede man gerne “bollemælk”, som man spiser med kanelsukker, lidt ligesom risengrød. Det er nok efterhånden, de færreste, der kender til det, men jeg kan godt anbefale, at man prøver det, for jeg synes faktisk det smager rigtig godt. 🙂

På sin vis, kan jeg dog også godt forstå, hvorfor vi danskere, er hoppet med på pandekagebølgen, for pandekager er, trods alt, noget at fejre, i sig selv. 😉
Og i skal da lige have min pandekage opskrift, nu vi er ved det!
Oprindeligt stammer pandekage traditionen dog fra England, og der blev gjort mere ud af det, end blot at lave og spise pandekager, der blev også afholdt pandekageløb, hvor kvinderne løb om kap, med en pande i hånden. På panden var selvfølgelig en pandekage, som, uden at man tabte den, skulle vendes i luften et bestemt antal gange, inden man nåede i mål.
Disse pandekageløb bliver stadig afholdt nogle steder, og er da en ganske sjov skik, hvis i spørger mig. 😀

Dette er selvfølgelig bare et lille udpluk, af disse spøjse traditioner. Der er meget mere, spændende info, at finde rundt omkring på nettet. F.eks kan man læse, at man, i Rusland, har en lignende tradition, inden påske, hvor man spiser pandekager i en hel uge. Små blinis pandekager, som pyntes med alt fra kaviar til honning.

Dagen efter hvide tirsdag hedder i øvrigt “Aske Onsdag”. Så ved i også det. 🙂

– Lærke

Skriv en kommentar