Øllebrød

 Rugbrød, revet i stykker til øllebrød

Øllebrød er faktisk, en rimelige fast del af vores menukort herhjemme, dog mest i vinterhalvåret, da det jo er sådan en rigtig varm og hyggelig ret.
Jeg ved godt, at der er mange, der er nærmest er bange for øllebrød. Det er da også lidt en gammeldags spise, men det ER altså andet end babymad… Jeg elsker simpelthen øllebrød.

Måske ligger det problem, mange mennesker har med øllebrød, lige præcis i, at man har fået det som barn, eller i hvert fald, en eller andet form af det…
Mødre vil jo deres børn det bedste, og i den forbindelse, er sundheden nok højere rangerende end smagen, så “sukkeret jo væk, og øl!? Det man da ikke give til sine børn?!”
Og hvad er der så tilbage, om jeg må spørge? Gusten, tyktflydende rugbrød. Det lyder faktisk ulækkert ikke?
Men det er også noget sludder. Øllebrød skal ikke være sundt. Sukker skal der altså til, og hvad øllen angår, så er det jo hvidtøl, man bruger. Hvidtøl indeholder sølle 1,8% alkohol, som nok skal være fordampet, når øllebrøden er færdig… Om man så havde brugt guldøl, skulle alkoholen nok nå, at fordampe. (Jeg vil dog ikke anbefale guldøl! 😉 )

Jeg synes, man bør give det en chance, for det er faktisk nemt, at lave. Det koster virkelig ikke alverden, og det er rigtig oplagt, hvis man har gammelt rugbrød, der er skal bruges.

Det eneste man skal bruge til øllebrød er :

Rugbrød
Vand
Hvidtøl
Sukker

Og selvfølgelig piskefløde, til flødeskum.

Hvilket rugbrød man bruger er sådan set  ligegyldigt, der skal helst ikke være for mange store kerner i, men det får alligevel en tur med stavblenderen, så dem der skulle være, gør ikke spor. Det er, som sagt, nærliggende, at bruge gammelt tørt rugbrød, hvis man er kommet til at købe for meget, ellers kan man tit, få noget billigt rugbrød på tilbud, rundt omkring.

Ingredienser til opskriften på øllebrød

Fremgangsmåden er, at man tager sit rugbrød, brækker det i mindre stykker, putter det i en gryde, og hælder vand over, til rugbrødet sådan lige er dækket. Så smækker man et låg på, og så lader man det stå i blød, i et godt stykke tid. En god idé kan være, at sætte i blød om morgenen, hvis man skal spise øllebrøden om aftenen.
Når brødet er godt udblødt, bringer man det i kog, så putter man ca. 1 dl, sukker i, og lader det koge lidt.. Så fatter man sin stavblender, og blender det godt og grundigt, og så skal det tilbage og koge videre. Her tilsætter man hvidtøl, og det kan godt være, man ikke vil have hele flasken i, det må man lige smage sig til. Øllebrøden får nu lov at koge videre, ved svag varme, så det ikke brænder på, imens man pisker flødeskum, og måske dækker bord osv. Til slut justerer man lige konsistensen med vand, om nødvendigt, og så skulle der gerne være serveret…

Øllebrød kan alternativt serveres med cremefraiche, hvis man bedre kan lide det. 🙂

Øllebrød med fløseskum

Der bliver en relativt stor portion øllebrød, hvis man laver af et helt rugbrød, også skal man enten være temmelig mange til mad, ellers skal man gøre, som vi gør, og spise det flere dage i træk. Så får vi det gerne til dessert og spiser måske også noget af det til frokost… Det siger måske lidt om, hvor populært det er herhjemme. Alternativt kan man sagtens fryse det. Eller selvfølgelig bare lavet en mindre portion.

Paleo kategorien, får man nok svært ved, at snige denne opskrift ind under, men man kan godt pifte sin øllebrød lidt op, hvis man har et stort behøv for at modernisere den. Det er jo det gode ved, at denne version bliver blendet.Vi havde, f.eks. så mange kirsebær, på et tidspunkt, sidste år, at jeg så på den store skål, hvori de lå og på gryden med øllebrød, også gik jeg i gang med, at udstene kirsebær. De gav øllebrøden en anden sødme og lidt syre, som jeg faktisk synes, klædte den meget godt. Så vidt jeg husker, var der ikke engang klager fra min far, for hvem ting, ellers helst, skal være, som de plejer. 🙂

– Lærke / Æ

Skriv en kommentar