Julegaver af Cernit/fimo – DIY

Nu må det vidst være tid til, at tyvstarte lidt på julen. Der er jo meget, der skal forberedes. Julepynt skal der f.eks være masser af, og der kunne en idé, som denne, måske være interessant?
Små julegaver af cernit og fimo ler, der kan laves både som pynt til juletræet, pynte grene eller lignende, men sandelig også som smykker, der pynter perfekt til alle julens mange arrangementer. 🙂

Guiden til hjemmelavede julegaver af cernit og fimo ler, er egentlig meget simpel!

Man starter med en klump ler, i ønsket farve og størrelse, som man former til en pæn firkant. (Er gaven til et smykke, skal man allerede nu, fastgøre sin smykkedel i firkanten. Ståltråd med et øje, broche nål, fingerring, magneter el.) Derpå finder man en anden farve ler, som man tager en lille klump af, og ruller til en meget lang, tynd pølse. Denne lange pølse, skal blive til sløjfen, og den presses altså let flad, og frigøres forsigtigt fra underlaget.
Det kan godt tage et par forsøg, at finde den rette mængde ler, så pølsen bliver passende i tykkelsen…

Sidste billede herover, er en variations mulighed, man kan lave med båndet, men i denne guide, vil jeg bare vise, hvordan man laver et helt simpelt kryds.
Enden af båndet, fastgøres først til midten, af det, der skal være forsiden af pakken. Derpå føres det hele vejen rundt, presses let fast og knækkes af, der hvor den anden ende starter. Det gentager man, på den den anden led.

For detaljens skyld, og fordi jeg synes, det ser fint ud, laver jeg altid lige et lille hvidt “til og fra”-kort, på mine julegaver. Det er simpelthen bare en lille klump hvid ler, der er presset flad og formet til en firkant.

Når det er på plads, er det tid til, at lave selve sløjfen. Man fastgør igen båndet til midten. Denne gang let på skrå. Så former man en løkke, presser båndet fast i midten, og kapper enden af på skrå. Det gentager man med den anden løkke. Til slut tager man et lille stykke bånd og fastgør hen over midten, så alle samlingerne er skjult og sløjfen er færdig…

Aller sidst, retter man lige båndet til, så det ikke er mast helt fladt eller skævt, nogen steder. Derefter laver man, forsigtigt, et hul i et af hjørnerne, med en nål, til at sætte snor i, hvis der skal være det.

Når man har lavet nogle stykker, eller nogle andre ting, bages det hele efter anvisningerne på lerpakken. Jeg synes det er så spild, at tænde ovnen bare for, at bage en enkel lille ting af gangen. 😉
Og når de er bagt, skal der naturligvis sættes en snor eller smykkedele i, hvis der skal det.

Ønsker man, at lave julegaver, der er lidt større, end hvad man vil ofre ler på, kan man faktisk godt spare en del på leret, ved at have noget andet inden i. Det mest optimale, at bruge, er noget, der ikke kan smelte, f.eks små træklodser eller noget i den dur. 🙂
Plastik taster fra et tastetur, eller noget lignende, som på billedet herunder, kan med lidt skiftende succes, også godt bruges, men jeg kan ikke garanterer, at julegaverne, med dette indvendigt, ikke vil flække under bagningen.

Taster

Jeg har lavet et hav, af disse små julegaver af cernit og fimo ler. Her er eksempler på hvordan, de kunne se ud, som smykker. Henholdsvis øreringe, en fingerring og en broche.

– Lærke

One Comment

Skriv en kommentar