“Brændte” græskarkerner

Ligesom brændte mandler

Søde og sprøde, brændte græskarkerner

Det er synd, synes jeg, når nu man står og har lavet et græskar hoved, at alt fyldet bare går til spilde… Man kunne selvfølgelig fodre det til sine høns, hvis man har sådan nogen, men hvorfor ikke, få lidt mere ud af det? Så bliver det måske endda lidt sjovere, både for børn og voksne. Jeg tror alle vil elske disse “brændte” græskarkerner. 😉

Græskar med fyld til brændte græskarkerner

Kødet fra græskarhovedet, kan også bruges, til alt muligt spændende. Mere inspiration til dette, kan findes under mit græskar tag. Men foreløbig skal kernerne altså blive til disse “brændte mandler”-inspirerede “Brændte” græskarkerner. Dem har jeg eksperimenteret med et par år, efterhånden og jeg synes faktisk, det fungerer rigtig godt!

Forberedelse og opskrift på brændte græskarkerner:

Når man har fået skåret toppen af sit græskar, skal det jo tømmes og kernerne skal skilles fra kødet, det gøres nemmest ved, at man simpelthen fisker kernerne ud af græskaret med hænderne. Det er desværre en noget slimet process, og græskarkernerne må puttes i et dørslag eller en si og skylles grundigt i koldt vand inden man fortsætter.

græskarkernerne skylles inden man kan karamellisere dem

Herefter skal man bruge en gryde eller pande, uden slip-let belægning, og følgende ingredienser:
Ca. 1 dl sukker pr. 100g kerner
Og evt. lidt vanilje eller kanel.

Sukker smeltes sammen med græskarkerner

Græskarkerner, sukker og evt. krydderi, smeltes ved middel varme i gryden/panden, under jævn omrøring. (Det kan godt passe sig selv lidt, så man behøver ikke, at røre i det hele tiden, man skal passe på, at det ikke brænder på.)

græskarkerner og smeltet sukker, til opskriften på brændte grækarkerner Sukkeret i de brændte græskarkerner begynder, at krystallisereSukkeret i de brændte græskarkerner krystallisererDet krystalliserede sukker i de brændte græskarkerner, begynder at smelte og blive gyldent

Efter lidt tid, vil sukkeret begynde, at krystallisere. Sådan skal det gøre.. 😉
Efter endnu lidt tålmodig venten, vil sukkeret atter begynde, at smelte og så småt, få den rigtige farve, men det tager altså lidt tid, før det hele er gyldent.

De brændte græskarkerner begynder, at blive gyldneDe brændte græskarkerner begynder, bliver mere gyldneDe brændte græskarkerner, er næsten færdigeFærdige brændte græskarkerner

Når alt sukkeret er smeltet og farven er ensartet og perfekt, vendes græskarkernerne ud på en bageplade, beklædt med bagepapir, og så skiller man dem ad, så godt man kan, f.eks med 2 gafler. Græskarhovedet hvis kerner jeg har lavet "brændte grækarkerner" af

Til slut er der kun tilbage, at vente på at ens “brændte” græskarkerner køler lidt ned. Det er en god idé, inden man begynder at smage på dem. De er altså meget varme, så pas på! 😉

Glædelig Halloween!

 

– Lærke

6 Comments

freja

tak for de gode indlæg om græskar:) vi fik lavet både brændte kerner og suppe. Du er virkelig kreativ. Jeg håber du fortsætter din blog fremover

Reply
Lærke

Tusinde tak! Det er godt at høre, at der er nogen der kan bruge det jeg lægger op! Jeg skal nok fortsætte fremover. ^_^

Reply

Skriv en kommentar