Bonde omelet – Portions”anrettet” og virkelig nem!

Denne omelet, er noget af det bedste, der findes! Min far kalder det en “bonde omelet”.
Jeg ved ikke, om det rent faktisk, er det korrekte navn, men det er egentlig også sagen underordnet, for det er genialt, uanset hvad. Det er lækkert, nemt og hurtigt, og det er en virkelig god anledning til at få brugt, nogle af resterne, i køleskabet. 🙂

Bonde omelet

Omeletten her, egner sig ikke så godt, hvis der er mange, der skal bespises, i og med, at hver omelet, er en enkelt portion, og de når, at blive kolde, hvis man skal lave mange. Tilgengæld egner det sig enormt godt, hvis man bare skal lave mad til sig selv, eller hvis man er to. To kan man godt nå, at lave, uden at de bliver kolde, ellers kan man også lave en, der er lidt større, og dele.

Selve omeletten, altså æggemassen, består af to æg, salt og peber.
Som udgangspunkt, ikke noget andet.
Det piskes sammen, med en gaffel, og hældes på en middel varm pande med fedtstof.
(Gerne en pandekage pande, hvis man har det) Herpå fordeles fyldet, hvorefter omeletten, når den er stegt gylden, forsigtigt foldes på midten, og steges færdig, på først den ene side og så den anden.

Fyldet bestemmer man helt selv, men det er en rigtig god opskrift, at kende, hvis man gerne vil undgå madspild. Rester, af f.eks forskelligt kød og kartofler, fungerer nemlig enormt godt.
Har man ikke lige nogle rester, kan man, med fordel, ty til noget pølse eller bacon. 😉
Bruger man bacon, skal det selvfølgelig steges først. Nogle kød rester, smager også bedst, hvis man lige lynsteger dem, inden de kommer i omeletten. Så kan man også, hvis man synes, stege et hakket løg med.
Er det sommer, er purløg næsten en selvfølge, men ramsløg, forårsløg og porre, passer også rigtig godt til.

Noget fyld, kan være godt, at piske i æggemassen, så det bliver fordelt bedre, f.eks purløg, andet finthakket grønt, eller revet rodfrugt; pastinak, persillerod eller selleri, – det smager faktisk overraskende godt. En rest ris, kan også piskes i æggemassen, og hvis man synes, kan man tilføje lidt mel og mælk, men det behøves ikke.

Når omeletten laves sådan her, bliver den lækker og blød indvendigt. (Ost gør den endnu mere lækker.)
Man kan gennemstege den, i hvor høj grad, man nu kan lide, men er man slet ikke, til det bløde indre, kan man også vende omeletten, så den bliver stegt på begge sider, inden fyldet puttes i.

Når fyldet er i, og omeletten er foldet, er det oplagt, at lægge en skive rugbrød eller to, på den frie halvdel af panden. Så kan det nå, at riste med, mens omeletten bliver færdig. Med mindre man vil undgå brød, så lader man bare være. 😉

Velbekomme…

Nem bonde omelet

– Lærke

Skriv en kommentar